• Førsteverdensproblemer,  Hverdag

    Homecoming Queen – Vestjylland edition

    Jeg er nu returneret fra tre (skønne) dage i det mørke Vestjylland. Det lykkedes mig at spare en del penge på togturen hjem (jeg måtte ligesom kompensere for at have brugt 600(!) kr. på turen derover), hvilket betød tre og en halv times stress og jag med indstigning og udstigning af diverse tog rundt omkring i Jylland. Det føltes lidt ligesom de der flyselskaber, der tilbyder billige billetter til en europæisk storby – hvis altså bare man er villig til at stoppe i alle andre europæiske storbyer på vejen. Chuck benyttede enhver lejlighed til at fortælle mig, at han kunne skyde mig med kold lort, og jeg synes også selv, at jeg suckede rimelig hårdt.