• Hverdag,  Mit New York,  Studieliv

    Så kan vi godt pakke julemanden væk

    Så er julen overstået, og jeg har det faktisk helt okay med ikke at skulle lytte til “Rocking Around the Christmas Tree” og “All I Want for Christmas is You” de næste 300 dage. Er jeg den eneste, der har det sådan? I stedet for udhulet føler jeg mig ‘ud-julet’. Jeg har haft en fantastisk (og meget amerikansk) jul, og jeg har nydt hvert et øjeblik. Hvis der er nogen, der kan jule igennem, så er det amerikanerne.  Men nu har jeg nået et mætningspunkt, hvor alt, der har med jul at gøre, godt må blive pakket ned og smidt på loftet. Juletræet må gerne blive stående til efter nytår, men julemanden i hjørnet har overstayed his welcome, hvis du spørger mig.

  • Studieliv

    De olympiske bacheloropgave-lege er officielt skudt i gang

    De olympiske bacheloropgave-lege er endelig  skudt i gang, og jeg går forrest med flaget i åbningsceremonien, til lyden af fyrværkeri, konfetti-bomber, og uendelige klapsalver. Den megatunge bog er fundet frem, og jeg har markeret de kapitler, som jeg tænker vil være relevante. Ergo har jeg ikke læst eller skrevet ét eneste ord endnu, men det her tæller da som prep-work, ikke? Ligesom når man laver mad, og der er ting, der skal forberedes. Eller når man skal ud at spise, og må gå derhen – eller tage fire forskellige transportmidler. For virkelig at dyrke metaforerne, kan man vel sige, at jeg lige er steget ombord på en landevejsbus, der går én gang hver anden time, og har minimum fem kilometer mellem stoppestederne. Det er ikke metroen og det er ikke 1A, men jeg når vel frem på et eller andet tidspunkt. Hvis normalen er Fedex, er jeg PostNord.