Bloggeradvent

Det’ sørme, det’ sandt, december: 1. søndag i advent

Så er det endelig blevet 1. søndag i advent, hvilket betyder, at jeg nu må kaste mig frådende over den første adventspakke fra søde Louise – min bloggeradventsnisse i år. Jeg er selv nisse for Camilla, som har skrevet om sin 1. søndag i advent her!

Men før jeg afslører adventspakkens indhold, bliver jeg simpelthen nødt til at rette fokus på kassens andre overraskelser, som jeg simpelthen blev så rørt over. Vedlagt var det fineste julekort, som I kan se foroven – og som nu er blevet hængt op i køkkenet. Der var også fint dekorationstape med julemotiv, som vil gøre sig godt til alle mulige juleprojekter. Der var også en myriade af forskellige tebreve (jeg ELSKER te) samt barer fra Easis, som også er right up my alley. Og misandten, om der ikke også var vedlagt lækkerier til mine to pelsede døtre, som nu også får lov til at mærke, at det snart er jul. De blev meget begejstrede! Så tak, Louise, for betænksomheden. Hvor var der bare meget hjerte i den kasse! Jeg føler, at vi har kendt hinanden i 100 år. (også et tak fra Chuck – når det regner på præsten, drypper det på degnen, som man siger).

Men nu til 1. adventspakke, som havde titlen “Slap af i fødderne, og nyd lidt hjernegymnastik.” Lad os lige tage et øjeblik til at værdsætte den smukke indpakning, som får min egen til at ligne noget fra en 5-årig.

*Trommehvirvel*

Krydsord og fodforkælelse! Ej, men kunne man ramme mere plet? Jeg ELSKER krydsord, og har altid et med mig i tasken, og så har jeg længe søgt at blive bedre til at gøre noget rart for mig selv og min krop. Så tak, Louise, for (alle) de fine ting. Det er værdsat og, vil bestemt komme i brug det hele. Uuh, jeg glæder mig allerede til næste søndag!

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: