Føljeton,  L.O.V.E,  Overhørt på matriklen

Overhørt på matriklen #1

“Hvor er mine briller?” (Chuck)

“Hvor er min deodorant?” (Mig)

“Biscuit, vi kan altså ikke være sammen hele tiden… mor er ved at skrive opgave!
… Okay, så kom da så.” (Mig, når Biscuit kigger på mig med sine store bedende øjne, efter flere kreative (men mislykkede) forsøg på at lægge sig i mit skød.)

“På en skala fra 1-10, hvor kattedame-agtigt ville det så være, at købe et lille drivhus KUN til kattegræs?”

“Mille, jeg bliver nødt til at lægge på. Jeg kan høre, at Chuck er faldet i søvn inde på kontoret.” (kl. 21:15 en lørdag aften)

“Din pizzadej er væk” (en sørgmodig Chuck om min mave, efter at jeg har tabt mig. Jeg synes nu stadigvæk, at der er til en lille én med pepperoni.)

“Åh, der findes sgu ikke noget bedre end rent sengetøj!”

“Jeg orker ikke ham der skrigeballonen” (Chuck om Jakob Kjeldbjerg, når jeg insisterer på at se Robinson Ekspeditionen).

“‘Kæft, jeg glæder mig til næste sæson af Drag Race All Stars!!!” (os begge, minimum én gang om ugen)

“Jeg er død og du er ligeglad” (Chuck, når han spiller død på sofaen og jeg blot siger: “Nå, nu går jeg i seng”.)

“Skulle vi ikke måske overveje at investere i noget toiletpapir?” (Chuck, når vi har kørt på lommetørklæder i et par dage.)

“En uge uden cola zero – det skal sgu fejres! Med cola zero.”

“Har jeg ikke givet dig nok opmærksomhed i dag?” (Chuck, da jeg forleden luftede min mistanke om, at jeg måske så småt er begyndt at lide af natteblindhed. Okay, måske var alle faret vild i området omkring Jægersborg Station på en mørk oktoberaften.)

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: