Gift ved første blik sæson 5
Sofies Tænketank

Gift ved første blik V: Og hvad kan man så konkludere på det?

OBS: Dette indlæg indeholder spoilers om det sidste afsnit af ‘Gift ved første blik’.

I går fik min søster og jeg endelig set det allersidste afsnit af dette års sæson af Gift ved første blik. Vi var en dag forsinket, og havde derfor måttet holde os fra alle medier for at undgå spoilers, for dem var der altså rigeligt af.

Forinden havde vi talt om, hvordan vi troede det hele ville ende, for det er jo en del af det sjove, ik’?

Ingen af os troede på Ronnie-Cecilie kombinationen, da det forhold hurtigt lod til at have udviklet sig til noget rimelig katastrofalt. Og bedst, som man troede, at det ikke kunne blive værre, sked Ronnies hund på soveværelsegulvet. Men hellere en lort på gulvet, end en Cecilie i dobbeltsengen, lod det til – og så var det ellers Good Beirut til det forhold.

Michael og Kathrine var vi ret sikre på ville blive sammen, da deres proces havde virket så harmonisk og organisk (Det kan betale sig at tage det stille og roligt, host). Jeg havde for en fornemmelse af, at de muligvis ville fortsætte som kærester, men så friede Michael inde hos præsten, hvor jeg godt kunne se, at jeg havde været helt gal på den. Det burde have været tydeligt, da Kathrine begyndte at lade sig interviewe i Michaels gamerstol, at det var true love, men jeg er blevet lidt kynisk efter alle programmets fejlslagne par. Michael og Kathrine har forresten lavet en blog ved navn “Michael + Kathrine: Danmarks Sweetheart Couple <3”, hvor de beskriver sig selv som “vinderne af ‘Gift ved første blik’ sæson 5”. Den kan man læse her.

Og så var der Stefan og Vanessa, som jeg havde rooted for helt fra starten. Godt nok krummede jeg tæer, da Spørge-Stefan spurgte Vanessa, om hun havde “tænkt over det med sin ydmyghed”, imens hun stod og pakkede sin weekendtaske, men, for fa’n, han prøvede jo blot at lære hende bedre at kende. Måske der skal findes en middle ground i forhold til de dybe spørgsmål, men det førte da til en åbenhed og selv-refleksion, som var en fantastisk udvikling at følge. Jeg knugede min søsters hånd, da de skulle afsløre, om de have tænkt sig at forblive gift, og tæt på skreg, da de sagde ‘ja’. Tænk, at man kan blive så investeret i et par på fjernsynet, men det var jeg altså åbenbart.

Jeg bliver næsten også nødt til at nævne Carsten og Eva, for de er nok ét af de par i programmets historie, som har skabt allermest røre i den danske andedam. Hold nu op, hvor har der været mange holdninger til dem – både som individer og som par – og det giver egentlig rigtig god mening, synes jeg. De har trigget nogle stærke følelser i folk af f.eks. urimelighed, og alle har en mening om, hvorfor det er gået galt. Enten er man Team Carsten eller også er man Team Eva, men ingen er Team Carsten og Eva.

Og hvad kan man så lære af denne sæson?

  • Alle burde gå i terapi.
  • Det er godt, at hedde Michael, hvis man deltager i Gift ved første blik. Michael’er har pt. en 100% succesrate for at finde kærligheden.
  • Der er en grund til, at nogle har flere forliste forhold (og ægteskaber) bag sig. Så’ de’ sagt.
  • Det ‘perfekte’ match betyder nada, hvis ikke man går helhjertet ind i det, og er villig til at gøre noget anderledes. Det kan simpelthen ikke nytte noget, at man ikke er villig til at reflektere over den baggage, man har med sig, og forholde sig bare en smule selvkritisk til sin egen rolle i et forhold.
  • Hvis man har en hund, som er éns hjertebarn, og som “altid får førsteret over en kvinde”, burde man måske kigge på, hvad dét lige handler om. Bevares, jeg har da også uendeligt med kærlighed for mine pelsede døtre, men i Ronnies tilfælde blev det en super undskyldning for at afslutte et forhold, som han vist allerede havde givet lidt op på.
  • ‘Ældre’ par har en helt anden tilgang til dette eksperiment end de ‘yngre’ par, og det kan der være mange gode grunde til. De håber, at det bliver deres “sidste store kærlighed”, bliver pisse lettede, når nu denne “sidste store kærlighed” viser sig (for dem) at være fysisk tiltrækkende, og så er der ellers fuld fart fremad – gerne med røvklaskeri og tungekys i limoen. Alligevel tænker jeg, at det er sværere, at matche folk, som qua deres alder er så fasttømrede i deres vaner og mønstre, at mange ting hurtigt bliver en principsag. Her er det nemmere med unge mennesker, som stadigvæk kan formes, og som måske har mindre på spil.

Hvad tænker I? Hvad har I lært af denne sæson af Gift ved første blik, og bare programmet i sig selv? Skal I se med næste år? PS: Jeg har lige regnet ud, at 20% af parrene igennem programmets historie fortsat er sammen. I et samfund, hvor skilsmisseprocenten i 2017 lå på 46,75% er det da egentlig meget godt klaret, ikke?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: