• Bloggen

    Ansigtsløft

    For en lille uges tid siden besluttede jeg mig for, at bloggen havde brug for et ansigtsløft. Jeg er ikke helt sikker på det færdige udtryk, men jeg lavede ihvertfald en grundig sjæleransagelse af bloggen, og fandt frem til, at der var nogle funktioner ved det gamle design, som ikke stemte overens med mine behov som blogger. Og så er jeg tvilling i stjernetegn, og vi er notorisk kendte for, at blive rastløse og have brug for et ruske op i det hele engang imellem. Så jeg lukkede og slukkede for bloggen et par dage her i den sidste uge af min sommerferie, så jeg kunne lege med det hele “backstage”, og selvom jeg ikke er helt tilfreds endnu, er det på nuværende tidspunkt præsentabelt, og så kan jeg jo fortsat lege lidt med farvesammensætninger og sådan, mens jeg kværner adskillige afsnit af The Affair i træk. Jeg må ærligt…

  • Hverdag,  Kronisk sygdom

    Efterår, efterår, kom nu frem!

    Hallo, er der nogen hjemme? *banker på skærmen som skærmtrolden Hugo* Vi har eftersigende haft årets sidste sommerdag, og jeg føler sådan lige præcis nul procent melankoli over dét faktum. Alle andre år ville sådan en udtalelse have sendt mig ud en mindre krise, a la min vanlige “åh-nej-det-er-søndag-aften-og-jeg-skal-i-skole-i-morgen”-krise, da jeg gik i folkeskolen, men denne gang løb jeg udenfor og slog jeg hænderne sammen mod himlen, og råbte “THANK YOU, JESUS!” Og jo, jeg er en kæmpe hykler. Men med tre måneders tropenætter, har jeg simpelthen fået for meget af det gode. Dynen er hevet frem fra skabet, og jeg har allerede iført mig jeans og sweater. For første gang i mit liv(!) ser jeg frem til kølige og regnfulde efterårsdage; støvler, suppe, bunker af blade i alskens varme farver samt kastanjer på jorden, som man er ved at falde og brække halsen over på en ellers uskyldig gåtur…

  • Strøtanker

    Når man ikke længere kan følges ad

    Puha, så kom den. I dag ville Samantha være fyldt 30 år: en milepæl på højde med at fylde 13, 18, og 20. Hun ville være trådt ind i et nyt årti; en ny epoke, som skulle have budt på nye eventyr, oplevelser, erfaringer, kærlighed, samvær, og endnu mere musik. Hun var en skaber, som fremfor den sikre vej valgte den sti, som endnu fremstod ubetrådt. Hun var en kæmpe kapacitet på så mange områder, men uden at vide det selv. Alligevel var det tydeligt for alle, der mødte hende, at hun var beriget med en masse gaver fra naturens hånd; at hun, på trods af en masse modgang, ville kunne kæmpe sig gennem ukrudtet og hen til solsikkerne. Hun tog al sin viden fra universitetet (og en ungdom som flittig bruger af internettet og dets muligheder), og nåede lige at oprette sit eget firma inden hun døde — som…

  • I was normal 3 cats ago
    Hverdag

    Da jeg blev offer og krænker i H&Ms prøverum

    STORYTIME! (sagt i bedste Youtube-influencer stemme.) I aner ikke, hvor fristet jeg var til at kalde dette indlæg et eller andet (endnu mere) clickbaity ala “Hun så mig nøgen!” eller “Free the nipples i H&M”, men det er vist ildeset, når man er nået min alder. For et par dage siden, tog jeg i H&M på Strøget, da jeg havde besluttet mig for, at mit tøjskab var i desperat mangel på et par cowboyshorts. Den indre stemme, som jeg har ansat for at passe på mit dankort, havde ellers forsøgt at bilde mig ind, at de lange underhyller, jeg anskaffede mig sidste sommer (efter at mine inderlår var ved at gå til af friktionssår), da snildt kunne gå for et par shorts. Et par cykelshorts. Bedst som jeg begyndte at kunne se mig selv køre et ”sporty chic med benskinner”-look, brød en anden stemme ind: den, som nogle gange tager…

  • Bloggen

    Blogadfærd: Skyldig eller Uskyldig?

    Forleden dag læste jeg et fremragende indlæg ovre hos I Carried a Watermelon, hvor Karoline giver otte mulige grunde til, at éns blog har en beskeden læserskare. Jeg befinder mig selv i kategorien af mikroblogs – nogle ville måske sige mikromikroblogs – hvilket betyder, at jeg er en haletudse i en kæmpe sø af andre haletudser, frøer, og nogle få kæmpe frøer. Jeg er Pluto i solsystemet, bortset fra, at jeg aldrig har været stor nok til at kunne blive downgraderet til en dværgplanet. Faktisk ville det nok være selvovervurderende at kalde mig selv en dværgplanet (trods min klejne statur) – nej, jeg er nok snarere en lille bitte stjerne i blogosfærens store stjernehimmel. Og det er helt okay! Det kræver flere års hårdt arbejde og dedikation at blive en frø eller en dværgplanet (eller en planet planet, hvis man er ambitiøs nok), og jeg er bare glad og taknemmelig for, at der er…

  • Blandet landhandel,  Føljeton

    Blandet landhandel #7: “Ting jeg ikke forstår”-edition

    Jeg har fået uventet besøg af Røde Ragnhild (undskyld til alle, der hedder Ragnhild), og hun har det med enten at gøre mig PisseMaveSur – sådan old man style – eller PæntMegetSørgmodig. Måske er nogle af punkterne i dette indlæg lidt præget af besøget af Røde Ragnhild, men jeg står altså ved det hele. Amager halshug, hånden på hjertet, frikadellen over plankeværket… øh, nårh nej. Okay, her kommer en liste indeholdende omkring 5% af den samlede mængde af ting, jeg ikke forstår. Enjoy!: – HØJE FRISURER I BIOGRAFEN Hver gang jeg går i biografen, oplever jeg minimum én person, som har valgt at sætte sig midt i salen, samtidig med, at de har valgt at sætte deres hår i den højst tænkelige frisure: barselsknolden/springvandet/palmen/ananasen – kært barn har mange navne.  Jeg er selv fan af (barsels)knolden og bruger den flittigt, specielt på dårlige hårdage, men jeg synes det er almindelig…

  • L.O.V.E,  Strøtanker

    Ægteskabelige samtaler

    Chuck: ”Hvad betyder ”’gos?”. Du siger det hele tiden til kattene.” Mig: ”Nårh, ’ikke også?’. Det betyder ’right?’. Jeg er ved at lære dem at bekræfte mig, når jeg siger noget. De kan lige så godt lære nu, at mit kærlighedssprog er anerkendelse.” Chuck: ”…” (genovervejer alle sine life choices) — Chuck og jeg taler rigtigt meget sammen, både på engelsk og på dansk. Intet emne er for stort eller småt, og for tiden er det især RuPaul’s Drag Race, som bliver diskuteret heftigt. Det er det eneste reality-show, jeg nogensinde har kunnet få Chuck med på, men han er til gengæld også blevet MEGA fan. Forleden sagde han “no shade”, som var det det mest naturlige i verden, og jeg blev (igen) bekræftet i, at jeg virkelig har fundet min Mr. Right. And that’s the t(ruth). Jeg er Chucks uofficielle dansklærer og nyder at forvirre ham med danske ordsprog,…

  • Blandet landhandel,  Føljeton

    Blandet landhandel #6: Hekseafbrænding, sunde snacks, og jagten på pæne krøller

    Der er ikke ord, der kan beskrive, hvor ligeglad jeg er med VM. Sorry, not sorry. Nu jeg er i gang med at være en #dårligdansker, vil jeg også lige indskyde, at jeg synes det er langt ude, at man stadigvæk brænder ”hekse” af til sankthansaften. Det kan godt være, at traditionen med hekseafbrændingen ikke har noget med post-Reformationens hekseafbrænding i Europa at gøre, men jeg kan ikke se, hvordan det kan dissocieres fuldkommen fra den mørke del af vores historie. Er der ikke noget andet, vi kan futte af? Hvis vi partout skal futte, altså. Jeg er blevet ”mor” til tre jordbærplanter, som jeg er blevet lige lovlig glad for at vande. Så glad, at Chuck efter at have overværet én af mine entusiastiske vandingsseancer, forsigtigt sagde: ”Du ved godt, at planter kan drukne, ik’?” Til hvilket jeg svarede, at hvis de planter druknede, var de nogle utaknemmelige røvhuller. De…

  • Kronisk sygdom

    Morgenen fra helvede (eller endnu en dag i mit liv)

    Jeg lider af flere kroniske sygdomme, som jeg ikke har skrevet så meget om på bloggen indtil videre. Det er ikke, fordi jeg skammer mig over det, men bloggen er mit frirum, og mine skavanker fylder rigeligt ’offline’, så det er rart med en pause fra det engang imellem. Men i går havde jeg en oplevelse, som er meget sigende i forhold til, hvor uforudsigelige mine dage kan være. At leve med kroniske sygdomme er et livsvarigt uddannelsesforløb, hvor man hver dag bliver lært op i, hvad man kan og hvad man ikke kan. Mit sind er min krops lærling. Der er nogle ‘regler’ som altid gælder, og så er der andre regler – fx. i forhold til mobilitet – som gør sig gældende afhængigt af diverse andre faktorer. Jeg ved aldrig, hvad jeg vågner op til den pågældende dag, eller hvilken version af mig selv, som jeg kan forvente at…

  • Kay Bojesen abe
    Strøtanker

    Monkey Business: Sir Abe-raham Lincoln

    Lad mig præsentere jer for Sir Abe-raham Lincoln: Sir Abe-raham Lincoln er en fødselsdagsgave fra min mor, som forinden havde sendt mig en sms, hvor der stod: ”Du får den bedste gave, når vi ses”, efterfulgt af en masse abe-emojis. Brugen af abe-emojis tænkte jeg ikke nærmere over, da jeg selv sommetider får en ustyrlig lyst til at benytte mig af emojis, der intet har med beskedens indhold at gøre. Jeg er specielt glad for spøgelses-emojien og kyllingen i ægget-emojien, som jeg ville bruge altid og hele tiden, hvis jeg kunne. Så min mors brug af abe-emojien fik mig bare til at tro, at denne ”Obessive Compulsive Use of Irrelevant Emojis”-lidelse (eller OCUOIED, som de kloge kalder den) nok var arvelig, og endnu en måde, hvorpå hun og jeg minder om hinanden. Jeg havde med andre ord ingen mistanke om, at det skulle være et hint til hendes gave til…