• Hverdag,  Studieliv

    Sofakartoflen steger sig selv (og andre eventyr)

    Det er sgu sådan engang imellem, at man ikke har så meget at sige. Jeg føler mig temmeligt uinspireret for tiden, og selvom jeg mest har lyst til at give det røvsyge vejr skylden, drejer det sig nok lige så meget om, at mine dage primært bliver brugt på sofaen. Og det er altså ikke noget, der får kreativiteten i gang. Der er en hel del ting, som jeg burde gøre. Jeg BURDE begynde at lave research til min BA-opgave, og jeg BURDE i den forbindelse læse The Great Gatsby færdig, efterfulgt af mit andet primære værk… men jeg orker det bare ikke rigtigt. Løsning? At jeg sætter dellerne i frigear og skifter min bløde Karlstad-sofa ud med en væsentlig hårdere, men dog unægteligt smukkere, Hay-stol på campusbiblioteket, hvor det simpelthen er for pinligt at sidde på Facebook, Youtube, BT, eller Bloglovin’ – eller hvad der nu ellers lige trænger…

  • Studieliv

    At være studerende og samtidig være introvert

    Camilla Lærke Lærkesens kronik Undskyld, jeg er introvert har efterhånden et par år på bagen, men nu, hvor vi med hastige skridt nærmer os studiestart, synes jeg alligevel, at den skal læses af alle nye studerende.  Jeg kan huske, at kronikken var en kæmpe øjenåbner for mig, idet den italesatte en problematik, som jeg har gået og tumlet med hele mit liv – og som jeg specielt er blevet opmærksom på, efter jeg er blevet universitetsstuderende. Min barndom var præget af sygdom, og mine teenageår præget af social angst og depressioner, så da jeg startede som studerende, og følte mig ekstremt overvældet over det sociale aspekt af uddannelsen, skød jeg skylden på manglende træning. Men nej, jeg er såmænd bare introvert.

  • Hverdag,  Studieliv

    Regnvejr og dumme ben – i morgen er en ny dag

    Jeg har lavet et dumt vrid med mit ben i nat og er derfor lettere immobil i dag. Jeg kan mærke, at det er noget, der vil gå over, men det gør alligevel ondt. Men hey, sådan er det, når man lever livet på den vilde side og vælger at tage en nat uden sine benskinner — man kan risikere at vågne op med et dumt ben. Så nu sidder mit dumme ben og jeg her på min svigermors seng og kigger ud på regnen til lyden af hendes kat, der snorker. Jeg savner mine egne katte helt vildt, men ham der Petey er altså en okay substitut. Lidt kedelig, men også ret sød. Lad mig præsentere jer for Petey (også kendt som min eneste læser) – han foretrækker at læse min blog om morgenen med en kop kaffe og en croissant.