• Vægttab

    Tanker om mit vægttab – 4 måneder senere

    I går aftes tog fanden ved mig, og jeg besluttede mig for at forsøge at organisere vores forrum – også kaldet “the void”, fordi tingene har det med at forsvinde derinde – som bl.a. bruges til at opbevare min kørestol, gangstativ, kattespand, krea-ting, og alt andet godt fra havet. Det er i mit blot 28 1/2-årige lange liv lykkedes mig at anskaffe mig en overvældende mængde af ting, som jeg af en eller anden grund har lidt svært ved at skille mig af med. Vi taler ikke “Ekstreme samlere”-tilstande, men det føles sommetider som om, at det er vokset mig over hovedet, og det bliver altid ekstra tydeligt for mig, når jeg har været hjemmefra. Specielt efter at have tilbragt tre uger i Chucks mors hjem, hvor enhver gummielastik har sin helt egen plads, og hvor ordene “Uha, det ved jeg sgu ikke lige, hvor jeg har lagt henne” aldrig…

  • Vægttab

    Projekt Vægttab: Én måned senere

    Der er nu gået en måned siden jeg påbegyndte min slankekur i samarbejde med en klinisk diætist fra Rigshospitalet. Vægten er vigtig, når man har skrøbelige knogler, og jeg havde nået et punkt, hvor jeg var begyndt at føle mig rigtig tung. Og det skal ihvertfald ikke være derfor, at jeg brækker benene. I morgen har jeg så min første opfølgningskonsultation, og jeg glæder mig som et lille barn til at se, om mit hårde arbejde har givet pote. Det føles sådan – specielt på lårbasserne, hvis inderside ikke længere skriger, når jeg går tur. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at vi omsider har sluttet fred.  Jeg har ikke vejet mig i mellemtiden, da jeg, a) stoler mere på deres vægt, og b) ønsker at gøre det lidt dramatisk for mig selv; I ved, skabe min egen lille version af “The Biggest Loser”. Jeg regner dog…