• Kronisk sygdom

    Morgenen fra helvede (eller endnu en dag i mit liv)

    Jeg lider af flere kroniske sygdomme, som jeg ikke har skrevet så meget om på bloggen indtil videre. Det er ikke, fordi jeg skammer mig over det, men bloggen er mit frirum, og mine skavanker fylder rigeligt ’offline’, så det er rart med en pause fra det engang imellem. Men i går havde jeg en oplevelse, som er meget sigende i forhold til, hvor uforudsigelige mine dage kan være. At leve med kroniske sygdomme er et livsvarigt uddannelsesforløb, hvor man hver dag bliver lært op i, hvad man kan og hvad man ikke kan. Mit sind er min krops lærling. Der er nogle ‘regler’ som altid gælder, og så er der andre regler – fx. i forhold til mobilitet – som gør sig gældende afhængigt af diverse andre faktorer. Jeg ved aldrig, hvad jeg vågner op til den pågældende dag, eller hvilken version af mig selv, som jeg kan forvente at…

  • Kronisk sygdom

    Brækkede ribben og andet godt fra havet

    Bloggen har været på en uplanlagt standby de sidste par uger eller tre, hvilket udelukket har skyldtes, at jeg har været syg. Først med den omgangssyge, der er klassisk for denne tid på året: hoste, træthed, forkølelse, nys – you know the drill. Og så lykkedes det mig også lige at brække et par ribben. Men jeg har det bedre nu, og prøver at holde mig smertestillet uden at gøre brug af morfin. Jeg kan ikke tåle panodil, da det interagerer med min epilepsimedicin, og ibuprofen frarådes ved frakturer, så kodimagnyl er i stedet blevet min allerbedste ven. Smerterne er konstante, men jeg lever med det, og håber at min knogleheling ikke vil være så langtrukken, som den plejer. I fredags tog jeg i H&M og købte en håndfuld bøjlefri-bh’er, og selvom jeg lige skal vænne mig til følelsen, synes mine ribben klart bedre om denne løsning. Og lige nu…

  • Kronisk sygdom

    Vi voksne kan også være bange (og skrive om det)

    Vi voksne kan også være bange

    For et par dage siden skrev jeg et indlæg om den forestående renoverings-process i min lejlighed. Det var en kvart del brok, en kvart del optimisme, og resten humor. Faktisk var det et meget typisk Sofie-indlæg. Hvis mine indlæg var en portion mad, er humor altid grøntsagerne. Det skal være dét, der fylder mest, og jeg tror på, at det i sidste ende er dét, der giver mest næring til både jer og mig. Ihvertfald i forhold til, hvad jeg evner at præstere. Jeg prøver også altid at ende mine indlæg med et lille svirp af optimisme, for man skal have noget positiv energi med på vejen. Og med hensyn til mit brok – well, baby, I was born this way. Men jeg føler på en måde ikke, at jeg var helt ærlig i mit sidste indlæg. Alt det her renoverings-halløj, som jo ikke engang er begyndt endnu, har faktisk…

  • Vægttab

    Projekt Vægttab: Én måned senere

    Der er nu gået en måned siden jeg påbegyndte min slankekur i samarbejde med en klinisk diætist fra Rigshospitalet. Vægten er vigtig, når man har skrøbelige knogler, og jeg havde nået et punkt, hvor jeg var begyndt at føle mig rigtig tung. Og det skal ihvertfald ikke være derfor, at jeg brækker benene. I morgen har jeg så min første opfølgningskonsultation, og jeg glæder mig som et lille barn til at se, om mit hårde arbejde har givet pote. Det føles sådan – specielt på lårbasserne, hvis inderside ikke længere skriger, når jeg går tur. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at vi omsider har sluttet fred.  Jeg har ikke vejet mig i mellemtiden, da jeg, a) stoler mere på deres vægt, og b) ønsker at gøre det lidt dramatisk for mig selv; I ved, skabe min egen lille version af “The Biggest Loser”. Jeg regner dog…