Vi voksne kan også være bange (og skrive om det)

Vi voksne kan også være bange

For et par dage siden skrev jeg et indlæg om den forestående renoverings-process i min lejlighed. Det var en kvart del brok, en kvart del optimisme, og resten humor. Faktisk var det et meget typisk Sofie-indlæg. Hvis mine indlæg var en portion mad, er humor altid grøntsagerne. Det skal være dét, der fylder mest, og jeg tror på, at det i sidste ende er dét, der giver mest næring til både jer og mig. Ihvertfald i forhold til, hvad jeg evner at præstere. Jeg prøver også altid at ende mine indlæg med et lille svirp af optimisme, for man skal have noget positiv energi med på vejen. Og med hensyn til mit brok – well, baby, I was born this way.

Men jeg føler på en måde ikke, at jeg var helt ærlig i mit sidste indlæg. Alt det her renoverings-halløj, som jo ikke engang er begyndt endnu, har faktisk været rigtigt svært for mig.

Læs mere

Projekt Vægttab: Én måned senere

donuts

Der er nu gået en måned siden jeg påbegyndte min slankekur, i samarbejde med en klinisk diætist fra Rigshospitalet. Vægten er vigtig, når man har skrøbelige knogler, og jeg havde nået et punkt, hvor jeg var begyndt at føle mig rigtig tung. Og det skal ihvertfald ikke være derfor, at jeg brækker benene.

I morgen har jeg så min første opfølgningskonsultation, og jeg glæder mig som et lille barn til at se, om mit hårde arbejde har givet pote. Det føles sådan – specielt på lårbasserne, hvis inderside ikke længere skriger, når jeg går tur. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at vi omsider har sluttet fred.  Jeg har ikke vejet mig i mellemtiden, da jeg, a) stoler mere på deres vægt, og b) ønsker at gøre det lidt dramatisk for mig selv; I ved, skabe min egen lille version af “The Biggest Loser”. Jeg regner dog ikke med at dukke op i sports-bh og spandex.

Læs mere