• Hverdag

    Forår forår, kom nu frem / en plante-navngivningsfest

    Ak ja, solen skinner og det er bidende koldt  — det er med sandhed blevet marts måned i Danmark. I morges sneede det tilmed i København. Var det snefnug, Wilhelm Gregersen tænkte på, da han skrev sangen “Der er noget i luften” om det danske forår? Jeg er tilbøjelig til at tro det. Nu til noget helt andet. Jeg har købt en lille kaktus i dag. Jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver ved med at købe de tingester, når de alligevel altid ender som sølle skrog i min drivhus-kirkegård, men jeg bliver ved med at tro, at jeg nu er blevet voksen nok til, at huske at vande dem ind imellem.