• Hverdag,  Kattedame

    I er min overspringshandling (lidt om podcasts, negle, og min hang til drama)

    Jeg har på nuværende tidspunkt gang i tusind ting: nogle fornuftige (synopser, der skal afleveres i starten af maj) og nogle mindre fornuftige (diverse YouTube-videoer, med folk, hvis hår bliver fuldkommen smadret i forbindelse med hjemme-hårfarvning); men jeg havde sådan en ustyrlig lyst til at skrive lidt herinde. Overspringshandling? Muligvis. Men det er om springe til tasterne, når inspirationen lige sådan rammer én. Du ved, en blog er en have, der skal vandes, og andre floskler. (hey, det kunne da være en god titel til en bog?)

  • Hverdag,  Studieliv

    Regnvejr og dumme ben – i morgen er en ny dag

    Jeg har lavet et dumt vrid med mit ben i nat og er derfor lettere immobil i dag. Jeg kan mærke, at det er noget, der vil gå over, men det gør alligevel ondt. Men hey, sådan er det, når man lever livet på den vilde side og vælger at tage en nat uden sine benskinner — man kan risikere at vågne op med et dumt ben. Så nu sidder mit dumme ben og jeg her på min svigermors seng og kigger ud på regnen til lyden af hendes kat, der snorker. Jeg savner mine egne katte helt vildt, men ham der Petey er altså en okay substitut. Lidt kedelig, men også ret sød. Lad mig præsentere jer for Petey (også kendt som min eneste læser) – han foretrækker at læse min blog om morgenen med en kop kaffe og en croissant.

  • Mit New York

    Mit New York: Lidt om Long Island

    I anledning af 4th of July aka Independence Day, tænkte jeg, at det var på sin plads med et indlæg omkring hvad USA betyder for mig. Eller rettere sagt – hvad New York betyder for mig. Når jeg fortæller folk at jeg skal til New York, går de fleste ud fra, at jeg mener New York City, aka byen der aldrig sover. For lad os være ærlige: de færreste turister tager til Long Island, medmindre der er nogen der skal besøges. Det er der så i mit tilfælde, da Chuck er derfra og hele hans familie stadigvæk bor der.

  • Mit New York

    Over skyerne er himlen altid blå

    (Følgende blev skrevet d. 30/6 ombord på et fly, hvor jeg gav mig selv den største gave, ever – ubegrænset wifi i samtlige otte timer): Alarmen gik af kl. 05 i morges, efter blot tre timers søvn, og lige der, i det øjeblik, der kunne jeg altså ærligt have bandet min forestående rejse langt væk. Jeg har altid enormt svært ved at falde i søvn når jeg skal noget vigtigt dagen efter – specielt hvis det vigtige foregår før fanden får sko på. Nu sidder jeg på et fly mod New York, og forventningens glæde har (selvfølgelig) meldt sig. Jeg elsker New York, og det er virkelig mit andet hjem Jeg føler mig accepteret på en anden måde, og jeg bliver altid mødt med venlighed og nysgerrighed. Lige bortset fra i de amerikanske lufthavne — Undskyld, men der kan man altså tale om et attitudeproblem.