Der er nu gået en måned siden jeg påbegyndte min slankekur i samarbejde med en klinisk diætist fra Rigshospitalet. Vægten er vigtig, når man har skrøbelige knogler, og jeg havde nået et punkt, hvor jeg var begyndt at føle mig rigtig tung. Og det skal ihvertfald ikke være derfor, at jeg brækker benene. I morgen har jeg så min første opfølgningskonsultation, og jeg glæder mig som et lille barn til at se, om mit hårde arbejde har givet pote. Det føles sådan – specielt på lårbasserne, hvis inderside ikke længere skriger, når jeg går tur. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at vi omsider har sluttet fred.  Jeg har ikke vejet mig i mellemtiden, da jeg, a) stoler mere på deres vægt, og b) ønsker at gøre det lidt dramatisk for mig selv; I ved, skabe min egen lille version af “The Biggest Loser”. Jeg regner dog…