Attention! Håndcreme som læbebehandling/læbepomade
Dette indlæg lyder mega clickbait-agtigt, men jeg mener det altså. Til alle jer, der ligesom mig lider af tørre læber – her er svaret på jeres bønner, bragt til jer direkte fra min sofa. You’re welcome! Jeg har allerede delt dette tip på min engelske blog, men det kan simpelthen ikke blive delt nok gange, hvis du spørger mig. Som tidligere nævnt, lider jeg af ekstremt tørre læber, og nogle gange gør det decideret ondt. Det er specielt slemt, når jeg har været ude at flyve – der er mine læber typisk ødelagte i flere dage efter. Jeg har forsøgt mig med utallige læbepomader, cremer, vaseliner, et al, i forsøget på at finde et produkt, der hjælper; men mit må åbenbart være et grelt tilfælde, for intet har virket. I nogle tilfælde er problemet faktisk blevet gjort værre, og jeg er derfor blevet skræmt helt væk fra traditionel læbepomade. Jeg synes…
Homecoming Queen – Vestjylland edition
Jeg er nu returneret fra tre (skønne) dage i det mørke Vestjylland. Det lykkedes mig at spare en del penge på togturen hjem (jeg måtte ligesom kompensere for at have brugt 600(!) kr. på turen derover), hvilket betød tre og en halv times stress og jag med indstigning og udstigning af diverse tog rundt omkring i Jylland. Det føltes lidt ligesom de der flyselskaber, der tilbyder billige billetter til en europæisk storby – hvis altså bare man er villig til at stoppe i alle andre europæiske storbyer på vejen. Chuck benyttede enhver lejlighed til at fortælle mig, at han kunne skyde mig med kold lort, og jeg synes også selv, at jeg suckede rimelig hårdt.
Sofakartoflen steger sig selv (og andre eventyr)
Det er sgu sådan engang imellem, at man ikke har så meget at sige. Jeg føler mig temmeligt uinspireret for tiden, og selvom jeg mest har lyst til at give det røvsyge vejr skylden, drejer det sig nok lige så meget om, at mine dage primært bliver brugt på sofaen. Og det er altså ikke noget, der får kreativiteten i gang. Der er en hel del ting, som jeg burde gøre. Jeg BURDE begynde at lave research til min BA-opgave, og jeg BURDE i den forbindelse læse The Great Gatsby færdig, efterfulgt af mit andet primære værk… men jeg orker det bare ikke rigtigt. Løsning? At jeg sætter dellerne i frigear og skifter min bløde Karlstad-sofa ud med en væsentlig hårdere, men dog unægteligt smukkere, Hay-stol på campusbiblioteket, hvor det simpelthen er for pinligt at sidde på Facebook, Youtube, BT, eller Bloglovin’ – eller hvad der nu ellers lige trænger…
Mundtlig eksamen – bliver det nogensinde nemmere?
I dag var jeg til min første mundtlige eksamen i tre år(!), og dette billede er taget et par minutter før, jeg blev kaldt ind. Jeg er ikke særligt gode venner med den mundtlige eksamensform, og selvom jeg efterhånden har prøvet det et par gange, bliver jeg stadigvæk helt syg med nervøsitet i op til flere uger forinden. Jeg har egentlig kun haft få rigtigt grumme oplevelser, men de sidder stadigvæk dybt i mig, og når først man har grædt til én eksamen… ja, så føles det altså som om, at den reaktion sidder latent i kroppen, og nemt kan trigges. Det bliver angsten for angsten samt angsten for kontroltab, der dominerer, og det er også dét, der har holdt mig søvnløs de sidste mange nætter.
Stresskugler
Jeg følte mig lidt tvær her til eftermiddag, og satte mig derfor udenfor på en bænk, for at få lidt lys og varme. Jeg satte mig med ryggen til to yngre piger, der var i gang med at optage en Youtube-video, hvor de maler stresskugler. Det var så skægt og underfundigt og uskyldigt, og deres latter og snak gjorde det meget svært at forblive tvær. I stedet blev jeg lidt misundelig. Misundelig på deres alder, deres venskab, deres fantasi, og muligvis også deres kreative evner – selvom jeg aldrig fik set det færdige produkt. (Det kan jo så åbenbart findes på Youtube!)
At være studerende og samtidig være introvert
Camilla Lærke Lærkesens kronik Undskyld, jeg er introvert har efterhånden et par år på bagen, men nu, hvor vi med hastige skridt nærmer os studiestart, synes jeg alligevel, at den skal læses af alle nye studerende. Jeg kan huske, at kronikken var en kæmpe øjenåbner for mig, idet den italesatte en problematik, som jeg har gået og tumlet med hele mit liv – og som jeg specielt er blevet opmærksom på, efter jeg er blevet universitetsstuderende. Min barndom var præget af sygdom, og mine teenageår præget af social angst og depressioner, så da jeg startede som studerende, og følte mig ekstremt overvældet over det sociale aspekt af uddannelsen, skød jeg skylden på manglende træning. Men nej, jeg er såmænd bare introvert.
Komplimenter og anerkendelse – giv det videre!
“Fine negle! De ligner skittles.” (Jeg havde besluttet mig for at gå all-in på sommer og male mine negle i forskellige farver, for det er da lidt festligt.) Hvis der er noget, amerikanere er gode til, så er det at give komplimenter til fremmede mennesker. Jeg ved, at dette er en heftig generalisering, men jeg føler at jeg har samplet en del empiri efterhånden, der kan understøtte min tese.
Tanker om det at skrive under sit fulde navn
Med Strike a Prose har jeg for første gang i min tid som blogger (14+ år) valgt at skrive under mit fulde navn, og det er altså lidt skræmmende. Men også virkelig fedt. Det føles ihvertfald helt rigtigt at stå ved mine ord på den måde.
Blognavne og de seriøse overvejelser – aka overtænkning i stor stil
Eftersom jeg har blogget on-and-off siden 2002, har jeg efterhånden navngivet mange en blog. Selvom éns blognavn jo egentlig er underordnet (det er jo trods alt indholdet, der betyder mest) er det alligevel en del af førstehåndsindtrykket, og noget man vil blive forbundet med fremover. Personligt ELSKER jeg puns, og jeg elsker blognavne med et twist. Jeg kan også godt lide de mere simple blognavne, hvor ejeren har holdt sig til sit eget navn — det gør det unægteligt nemmere at huske. Medmindre der er tre fornavne og tre efternavne. Nu har jeg personligt et utroligt almindeligt fornavn (Sofie) og et lidt specielt efternavn (Fehmerling), som altid skal forklares og staves, og som derudover konsekvent bliver udtalt forkert (Fer-me-ling) — og, ja, jeg tror jeg ville fortryde det mega meget og mega hurtigt. Hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at man skal kunne vokse med navnet.…
Hverdagsgrubleri, selvironi, og navlepilleri
