• Hverdag,  Kronisk sygdom

    Efterår, efterår, kom nu frem!

    Hallo, er der nogen hjemme? *banker på skærmen som skærmtrolden Hugo* Vi har eftersigende haft årets sidste sommerdag, og jeg føler sådan lige præcis nul procent melankoli over dét faktum. Alle andre år ville sådan en udtalelse have sendt mig ud en mindre krise, a la min vanlige “åh-nej-det-er-søndag-aften-og-jeg-skal-i-skole-i-morgen”-krise, da jeg gik i folkeskolen, men denne gang løb jeg udenfor og slog jeg hænderne sammen mod himlen, og råbte “THANK YOU, JESUS!” Og jo, jeg er en kæmpe hykler. Men med tre måneders tropenætter, har jeg simpelthen fået for meget af det gode. Dynen er hevet frem fra skabet, og jeg har allerede iført mig jeans og sweater. For første gang i mit liv(!) ser jeg frem til kølige og regnfulde efterårsdage; støvler, suppe, bunker af blade i alskens varme farver samt kastanjer på jorden, som man er ved at falde og brække halsen over på en ellers uskyldig gåtur…

  • Hverdag,  Studieliv

    Raindrops keep falling on my head

    Så er den skriftlige eksamen overstået, og jeg kan nu drage et lettelsens suk. Nu mangler jeg bare den mundtlige eksamen i den første uge af september, og så er jeg up-to-speed. Noget af det bedste ved en overstået eksamen, er, at kunne lukke ned for alle de dokumenter, pdf’er, og hjemmesider, man har haft åbne i forbindelse med forberedelse til eksamen. Hvis man vil tage tilfredsfølelsen til et yderligere niveau, kan man knytte en lille kommentar til hvert et klik. ”Farvel”, ”Ses!”, ”Aldrig mer’”, ”Fuck dig, William Faulkner.” Eller hvad man nu lige føler for. Den sidste lille sayonara kan altså anbefales!