Mit New York: Lidt om Long Island

Greetings from Long Island Postcard

I anledning af 4th of July aka Independence Day, tænkte jeg, at det var på sin plads med et indlæg omkring hvad USA betyder for mig. Eller rettere sagt – hvad New York betyder for mig.

Når jeg fortæller folk at jeg skal til New York, går de fleste ud fra, at jeg mener New York City, aka byen der aldrig sover. For lad os være ærlige: de færreste turister tager til Long Island, medmindre der er nogen der skal besøges. Det er der så i mit tilfælde, da Chuck er derfra og hele hans familie stadigvæk bor der.

Læs mere

Strikkepose!? En forklaring på mit mystiske blognavn

Jeg er for nyligt blevet gjort opmærksom på, at mit blognavn på skrift i høj grad kan forveksles med ordet “strikkepose”, hvilket jeg selvfølgelig ikke lige havde tænkt på. Jeg tænker derfor, at jeg skylder en forklaring på dette lidt mystiske blognavn. For jo, det ser sgu lidt mærkeligt ud på skrift, når man er dansker.

For my English-speaking readers, there’s a summary in English at the bottom of the post!

Læs mere

Over skyerne er himlen altid blå

(Følgende blev skrevet d. 30/6 ombord på et fly, hvor jeg gav mig selv den største gave, ever – ubegrænset wifi i samtlige otte timer):

Alarmen gik af kl. 05 i morges, efter blot tre timers søvn, og lige der, i det øjeblik, der kunne jeg altså ærligt have bandet min forestående rejse langt væk. Jeg har altid enormt svært ved at falde i søvn når jeg skal noget vigtigt dagen efter – specielt hvis det vigtige foregår før fanden får sko på.

Nu sidder jeg på et fly mod New York, og forventningens glæde har (selvfølgelig) meldt sig. Jeg elsker New York, og det er virkelig mit andet hjem Jeg føler mig accepteret på en anden måde, og jeg bliver altid mødt med venlighed og nysgerrighed. Lige bortset fra i de amerikanske lufthavne — Undskyld, men der kan man altså tale om et attitudeproblem. 

Læs mere

Blognavne og de seriøse overvejelser – aka overtænkning i stor stil

Eftersom jeg har blogget on-and-off siden 2002, har jeg efterhånden navngivet mange en blog. Selvom éns blognavn jo egentlig er underordnet (det er jo trods alt indholdet, der betyder mest) er det alligevel en del af førstehåndsindtrykket, og noget man vil blive forbundet med fremover. Personligt ELSKER jeg puns, og jeg elsker blognavne med et twist. Jeg kan også godt lide de mere simple blognavne, hvor ejeren har holdt sig til sit eget navn — det gør det unægteligt nemmere at huske. Medmindre der er tre fornavne og tre efternavne. Nu har jeg personligt et utroligt almindeligt fornavn (Sofie) og et lidt specielt efternavn (Fehmerling), som altid skal forklares og staves, og som derudover konsekvent bliver udtalt forkert (Fer-me-ling) — og, ja, jeg tror jeg ville fortryde det mega meget og mega hurtigt.

Hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at man skal kunne vokse med navnet. Det var lidt svært for mig at vokse med mit første domænenavn, Sweet Toxic, som jeg valgte i den spæde alder af 14, hvor følelserne gik højt og jeg godt ville være nogens søde gift, eller noget. Jo jo, hvis blognavne er identiteter, så har jeg godt nok været hele spektret rundt.

Anyway, her er nogle af de navne jeg overvejede i denne omgang, som jeg iøvrigt har besluttet mig skal være den sidste. Nu er det her min blog, min permanente blog, og jeg skal elske den og pleje den og vande den og behandle den som var den Monets have.

Læs mere
1 6 7 8