• Bloggeradvent

    #Bloggeradvent: 2. søndag i advent

    I dag er det 2. søndag i advent, hvilket betyder, at jeg skal åbne min pakke nr. 2 fra min søde adventsnisse Mette. Forrige gave var en yderst appetitvækkende chokoladekalender, som jeg må indrømme, at Chuck allerede har pløjet sig igennem — ligesom han allerede har skrabet hele sin Quick skrabekalender. Han er altså lidt af en skælm, ham Chuck. Men jeg har den selvfølgelig stadigvæk stående fremme til alles store fornøjelse. Så tak igen, Mette. Det er gaven, der bliver ved med at give. I dag er det denne herlighed, det drejer sig om:

  • Bloggeradvent

    #Bloggeradvent: 1. søndag i advent

    Så er det blevet den første søndag i advent, hvilket betyder, at jeg skal åbne min første (bloggeradvent) adventsgave fra Mette Doctor Lund. Mette sendte pakken i god tid, og jeg har glædet mig som et lille barn til ENDELIG at kunne få lov til at se, hvad der gemte sig i kassen. Som I kan se, har jeg også fået rigtigt, rigtigt fint julekort, som skal stå fremme hele julen. Udover de fire adventsgaver har Mette også forkælet mig (og Chuck) med hjemmelavede pebernødder og julesmåkager, hvilket var en rigtig betænksom og fin ekstra overraskelse. Derudover får mine katte også lov til at mærke, at mor er med i bloggeradvent, da Mette også har været så sød at smide fire pakker vådfoder til dem i kassen. Med andre ord er hele husholdningen blevet forkælet med stort F. Men nu til selve adventsgaven, som jo er indlæggets endelige hovedperson. Og…

  • Vi voksne kan også være bange
    Kronisk sygdom

    Vi voksne kan også være bange (og skrive om det)

    For et par dage siden skrev jeg et indlæg om den forestående renoverings-process i min lejlighed. Det var en kvart del brok, en kvart del optimisme, og resten humor. Faktisk var det et meget typisk Sofie-indlæg. Hvis mine indlæg var en portion mad, er humor altid grøntsagerne. Det skal være dét, der fylder mest, og jeg tror på, at det i sidste ende er dét, der giver mest næring til både jer og mig. Ihvertfald i forhold til, hvad jeg evner at præstere. Jeg prøver også altid at ende mine indlæg med et lille svirp af optimisme, for man skal have noget positiv energi med på vejen. Og med hensyn til mit brok – well, baby, I was born this way. Men jeg føler på en måde ikke, at jeg var helt ærlig i mit sidste indlæg. Alt det her renoverings-halløj, som jo ikke engang er begyndt endnu, har faktisk…

  • Førsteverdensproblemer,  Kronisk sygdom

    Så kom jeg alligevel på Roskilde Festival (på en måde)

    Sidste uge bød på en pæn portion af udfordringer, hvilket har gjort, at min grundstemning har været sådan riiimelig negativ. Spørg bare Chuck, som har måttet lægge øre til en del. Det hele peakede i onsdags, hvor jeg fik besøg af de håndværkere, der skal renovere badeværelserne i vores boligforening de næste 5-6 uger, og dermed fik fortalt, at mit badeværelse bliver fuldkommen ubrugeligt i hele tidsperioden. Noget, som jeg ikke er blevet advaret om. Og at jeg, som den eneste, ikke får mit toilet sat på om eftermiddagen, når de er færdige med at arbejde. I stedet får jeg et tørkloset. Og jeg som hader at campe.

  • #Bloggeradvent
    Bloggeradvent,  Føljeton

    Min deltagelse i #bloggeradvent: En kort præsentation af mig

    Jeg ved godt, at vi knap nok er kommet ind i november, og at julen stadigvæk føles som noget, der ligger langt ude i fremtiden, men jeg er lidt tidligt ude i år, da jeg nemlig har meldt mig til Jeanettes årlige bloggeradvent. Det betyder, at jeg har fået min helt egen nisse, Mette, der skal sende mig fire pakker, som skal åbnes og blogges om hver søndag i advent, og jeg er så til gengæld blevet nisse for Michelle, som jeg skal sende fire pakker til. For at vores nisser hver især kan lære os bedre at kende, er vi blevet bedt om at skrive et kort indlæg, hvor vi præsenterer os selv, fortæller lidt om, hvem vi er, og hvad julen betyder for os.

  • Smuksering

    En neglelaksfetishists våde drøm, eller da lykken tilsmilede mig på Østerbrogade

    I dag, da jeg kom gående frisk og frejdig ned ad Østerbrogade, nåede jeg lige akkurat at tænke, at det dog var dejligt, at det var sidst på måneden og at jeg for en gangs skyld stadigvæk havde lidt penge tilbage på bankkontoen. Jeg har den sidste måned været rigtig dygtig til bare at kigge, til at lægge ting tilbage, og til at spørge mig selv, om jeg virkelig har brug for endnu en hårkur i badet, som Chuck kan skubbe ned og derefter bande og svovle over. Svaret til det er for det meste nej. Så alt det gik jeg altså og klappede mig selv på skulderen over, samtidig med, at jeg klappede mig selv på skulderen for at have skrevet fire sider af min bacheloropgave. Fire sider, som godt nok skal læses igennem circa tredive gange, for det gik lidt stærkt, men det er stadigvæk fire sider, som jeg ikke havde…

  • 17 spørgsmål til

    17 spørgsmål til modeblogger Camilla Cecilie fra cfashion.dk

    Her følger så mit sidste bloggerinterview i denne omgang – denne gang med skønne Camilla Cecilie, der til hverdag blogger på Cfashion.dk. Camillas blog handler primært om hendes interesse for mode, og det er da også denne interesse, som dette interview fokuserer på, men den er altså også meget andet end det. Som læser bliver man inviteret med ind i Camillas univers, hvor man bl.a. får indblik i hendes hverdag, familieliv, projekter, interesser – ting hun synes om og dermed kan anbefale, osv. Så nyd interviewet her, og hop derefter over og se alt det, som Camilla har at byde på på sin blog! PS: Jeg er mega-skyldig i “t-shirt-under-stropkjole”-trenden.

  • By Guldager: Sharing is Caring
    17 spørgsmål til

    17 spørgsmål til livsstilsblogger Vibeke fra byguldager.dk

    I dag har jeg været så heldig at få lov til at interviewe endnu en dejlig dame, nemlig livsstilsbloggeren Vibeke Guldager, som står bag bloggen By Guldager: Sharing is Caring. Vibekes blog er hendes hjerteblod, og et sted, hvor hun deler ud af alle livets facetter, heriblandt kærligheden, familien, madlavning, hvordan det føles at blive ramt af stress, og livet efter de 50. Hun har netop opstartet en “gå-gruppe”, hvor man i fællesskab går rundt om Damhussøen to gange om ugen – uforpligtende og på éns egne præmisser, da naturen kombineret med fællesskab gør mennesket godt — specielt når man har været stressramt. Gruppen har pt. over 70 medlemmer, og flere melder sig til hver dag, hvilket jo kun bekræfter Vibekes blogs motto, nemlig at Sharing is Caring, og at man sammen kan inspirere hinanden. Hvis man bor i Rødovre, kan man på onsdag i Rødovre Lokal Nyt læse mere…

  • Vægttab

    Projekt Vægttab: Én måned senere

    Der er nu gået en måned siden jeg påbegyndte min slankekur i samarbejde med en klinisk diætist fra Rigshospitalet. Vægten er vigtig, når man har skrøbelige knogler, og jeg havde nået et punkt, hvor jeg var begyndt at føle mig rigtig tung. Og det skal ihvertfald ikke være derfor, at jeg brækker benene. I morgen har jeg så min første opfølgningskonsultation, og jeg glæder mig som et lille barn til at se, om mit hårde arbejde har givet pote. Det føles sådan – specielt på lårbasserne, hvis inderside ikke længere skriger, når jeg går tur. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at vi omsider har sluttet fred.  Jeg har ikke vejet mig i mellemtiden, da jeg, a) stoler mere på deres vægt, og b) ønsker at gøre det lidt dramatisk for mig selv; I ved, skabe min egen lille version af “The Biggest Loser”. Jeg regner dog…