Raindrops keep falling on my head

Så er den skriftlige eksamen overstået, og jeg kan nu drage et lettelsens suk. Nu mangler jeg bare den mundtlige eksamen i den første uge af september, og så er jeg up-to-speed. Noget af det bedste ved en overstået eksamen, er, at kunne lukke ned for alle de dokumenter, pdf’er, og hjemmesider, man har haft åbne i forbindelse med forberedelse til eksamen. Hvis man vil tage tilfredsfølelsen til et yderligere niveau, kan man knytte en lille kommentar til hvert et klik. ”Farvel”, ”Ses!”, ”Aldrig mer’”, ”Fuck dig, William Faulkner.” Eller hvad man nu lige føler for. Den sidste lille sayonara kan altså anbefales!

Læs mere

Når man ikke er fotogen og bliver bedt om at tage et profilbillede

Jeg endte med at lege fotomodel med mig selv i haven, dog efter naboen var færdig med at save brænde. Jagten gik på et profilbillede til min profil på Bloggers by Heart, og selvom jeg har billeder liggende, der egner sig til noget mere professionelt (dvs. ikke et billede af mig i nattøj, stående ude foran White Castle med en papkuffert fuld af mini-burgere), havde jeg lyst til at det skulle være helt nyt og tilsvarende. Desværre er jeg helt vildt dårlig til at tage selfies, så nu overvejer jeg stærkt, at købe en af de der selfie-sticks, så jeg kan få lidt ekstra armlængde – også selvom Chuck så vil nægte at følges med mig på gaden. Eller også må jeg tvinge Chuck til agere personlig fotograf – også selvom han har et fuldtidsjob + det løse (danskundervisning, og, du ved, et liv).

Her er en kort billeddokumentation af mit selfie-photoshoot i haven. For de fleste af os dødelige, skal der minimum ti kiksere til for at få ét godt billede, og jeg er bestemt ingen undtagelse.

Læs mere

Og prisen for det mest ligegyldige indlæg går til…

Gæt hvem, der er taget i sommerhus, og i den forbindelse har glemt sin (nu totalt organiserede) accessoryæske derhjemme? Hvis det ikke er typisk yours truly, så ved jeg ikke, hvad er. Det betyder desværre, at mit projekt, om at bruge minimum tre accessories i 30 dage (og tage billeder af det) må vente et par dage endnu. Men så får den til gengæld også for fuld skrue! Det lykkedes os også at glemme vores kæmpestore pose med nyindkøbt mad, som jeg havde pakket og sat frem, med bl.a. mega dyrt kød til grillen. Og så min højtelskede skovbærskyr og soyamælk.

Nårh jo, og så min COMPUTER.

Men der er ikke det, der ikke kan fikses med en Lidl. Bortset fra det med computeren, altså. Der er jeg lidt på røven.

I dag har jeg shang-haiet (er det politisk ukorrekt at sige sådan?) Chuck til at tage et profilbillede af mig til Bloggers by Heart – mit nye blognetværk (I’m so excited, and I just can’t hide it). Jeg ved endnu ikke hvor eller hvordan, men krigsmalingen er blevet påført og jeg har haft håret i en fletning i nat, for at tæmme Mufasa. Jeg har muligvis for meget blush på – eller, det har jeg helt sikkert, men så er man da sikker på, at jeg ikke hører til i beautyblogger-kategorien. Som om, der var nogen tvivl om det.

Læs mere

30 Days of Accessories – ny serie

30 days of accessories

Andre passende navne til dette indlæg kunne være “brug dit shit!” eller “hvorfor tror du selv, at din bankkonto er tom?”.

Jeg har i årenes løb købt rigtigt mange accessories. Som i rigtigt mange accessories. Øreringe, halskæder, ringe, hårspænder, hårnåle, hårbånd, you name it. Det er kun få gange lykkedes mig at gå i en H&M uden at købe en eller anden lille ting, som jeg kan se mig selv have på i øjeblikket, men som hurtigt ryger over i bunken af ting, som kræver mere tid end jeg normalt gider at bruge på mit udseende. Hvis du ikke har gættet det allerede, er jeg sådan rimeligt doven, og når det skal gå stærkt om morgenen (eller én gang om ugen, og om eftermiddagen, jeg er jo uni-studerende), er det sådan nogle ting, der bliver nedprioriteret. Og så er jeg altså også bare virkelig doven. Til gengæld er jeg begyndt at prøve at tæmme mit hår, hvilket da er et skridt i den rigtige retning (mere om det i et andet indlæg). Mere Zooey Deschanel og mindre Mufasa, tak!

Læs mere

Et spørgsmål fra hende der amatøren

Jeg har skrevet et langt (og temmeligt personligt) indlæg, som lige nu ligger og hygger sig under “kladder”. Jeg skal lige finde ud af, om det skal udgives — og i så fald, om det så skal publiceres i sin nuværende form. Det er mest skrevet for min egen skyld, som en slags katharsis, men jeg kan ikke finde ud af, hvor passende det er for en personlig blog anno 2017. Jeg er ikke en nybegynder, når det kommer til blogmediet, men jeg er det i forhold til dets nuværende tilstand.

Læs mere