Gæsteindlæg

NB: Du modtager ikke betaling for at skrive et gæsteindlæg, men får til gengæld mulighed for at promovere din blog/hjemmeside, da et link til denne selvfølgelig inkluderes. 

Hvis du er interesseret i at skrive et gæsteindlæg, skal du blot sende en email til mig på [email protected], med emnet “gæsteindlæg”, og så vender jeg tilbage til dig. Du må meget gerne skrive lidt om, hvad du ønsker at skrive om, og så må du også meget gerne inkludere et link til din blog/hjemmeside. Når du har modtaget en email fra mig, sender du dit indlæg i en email (gerne som et worddokument, hvis det er nemmere for dig), og så skriver jeg til dig, når indlægget udgives. Jeg forbeholder mig dog retten til at afvise indlæg/foreslå evt. ændringer, i tilfælde af at emnet er for langt fra bloggens fokus og øvrige indhold. Hvis du er i tvivl, kan du evt. tage et kig på tidligere indlæg, eller følge listen af forslag forneden:

  • Et indblik i din hverdag/studie/arbejde
  • En historie fra dit liv
  • Dine kæledyr
  • Likes/dislikes
  • Samfundsrelateret/popkultur
  • DIY
  • Rejseguide
  • Madopskrift
  • Personlig stil/dit hjem

Du kan selvfølgelig også vælge at skrive om noget helt andet!

PRAKTISKE KRAV TIL INDLÆG

Dette lyder en del hårdere end det skal opfattes, men jeg synes det er vigtigt, at der er en rød tråd i forhold til indholdet på denne blog. Derfor skal dit indlæg indeholde mindst 300 ord (gerne flere), medmindre indlægget er en guide eller andet, hvor billeder f.eks. er det primære fokus. Jeg forbeholder mig også retten til at rette eventuelle stavefejl.

Jeg glæder mig til at høre fra dig, og se, hvad vi kan finde ud!