• Hverdag,  Studieliv

    Raindrops keep falling on my head

    Så er den skriftlige eksamen overstået, og jeg kan nu drage et lettelsens suk. Nu mangler jeg bare den mundtlige eksamen i den første uge af september, og så er jeg up-to-speed. Noget af det bedste ved en overstået eksamen, er, at kunne lukke ned for alle de dokumenter, pdf’er, og hjemmesider, man har haft åbne i forbindelse med forberedelse til eksamen. Hvis man vil tage tilfredsfølelsen til et yderligere niveau, kan man knytte en lille kommentar til hvert et klik. ”Farvel”, ”Ses!”, ”Aldrig mer’”, ”Fuck dig, William Faulkner.” Eller hvad man nu lige føler for. Den sidste lille sayonara kan altså anbefales!

  • Young woman carrying backpack put her hands up
    Sofies Tænketank,  Studieliv

    Tro, håb, og kærlighed: at søge ind på en videregående uddannelse

    Vi har for længst passeret tiden med studentervogne og den evige debat om, hvem der har ret til at gå med studenterhue, og er nu i slut-juli: en tid, der står i de videregående uddannelsers tegn, og dermed snak om arbejdsløshed, værdien af humanvidenskab og samfundsvidenskab, og om hvorfor vi ikke bare alle sammen kan uddanne os til håndværkere, ”for dem kommer vi sgu til at mangle en masse af i fremtiden.” Jo jo, man kan altid regne med Politikens kommentarspor på deres Facebook-side. Det er sjovt, hvordan vi alle sammen pludselig bliver eksperter på samfundets fremtidige behov, og føler, at vi har patent på folks fremtid. Er vi f.eks. ikke rigtigt glade for, at nogen har valgt at læse russisk, når nu Putin har vist sig at være – well – Putin? Alle har nu fået svar på deres ansøgninger, og den nervepirrende tid, hvor man ikke ved, om…

  • Hverdag,  Studieliv

    Regnvejr og dumme ben – i morgen er en ny dag

    Jeg har lavet et dumt vrid med mit ben i nat og er derfor lettere immobil i dag. Jeg kan mærke, at det er noget, der vil gå over, men det gør alligevel ondt. Men hey, sådan er det, når man lever livet på den vilde side og vælger at tage en nat uden sine benskinner — man kan risikere at vågne op med et dumt ben. Så nu sidder mit dumme ben og jeg her på min svigermors seng og kigger ud på regnen til lyden af hendes kat, der snorker. Jeg savner mine egne katte helt vildt, men ham der Petey er altså en okay substitut. Lidt kedelig, men også ret sød. Lad mig præsentere jer for Petey (også kendt som min eneste læser) – han foretrækker at læse min blog om morgenen med en kop kaffe og en croissant.