Sofakartoflen steger sig selv (og andre eventyr)

Sofie biscuit

Det er sgu sådan engang imellem, at man ikke har så meget at sige. Jeg føler mig temmeligt uinspireret for tiden, og selvom jeg mest har lyst til at give det røvsyge vejr skylden, drejer det sig nok lige så meget om, at mine dage primært bliver brugt på sofaen. Og det er altså ikke noget, der får kreativiteten i gang.

Der er en hel del ting, som jeg burde gøre. Jeg BURDE begynde at lave research til min BA-opgave, og jeg BURDE i den forbindelse læse The Great Gatsby færdig, efterfulgt af mit andet primære værk… men jeg orker det bare ikke rigtigt. Løsning? At jeg sætter dellerne i frigear og skifter min bløde Karlstad-sofa ud med en væsentlig hårdere, men dog unægteligt smukkere, Hay-stol på campusbiblioteket, hvor det simpelthen er for pinligt at sidde på Facebook, Youtube, BT, eller Bloglovin’ – eller hvad der nu ellers lige trænger til at blive tjekket for 20. gang den dag. Det er sådan lidt panoptisk fængsel-agtigt, hvilket åbenbart har en positiv virkning på mig. Ihvertfald vinder frygten for hvad andre ville tænke, over min tendens til at lave overspringshandlinger, og det er ellers en sværvægter af en modstander. En sumobryder, faktisk. Så det er jo godt, at jeg alligevel har en skam i livet.

Læs mere

Mundtlig eksamen – bliver det nogensinde nemmere?

Inden eksamen

I dag var jeg til min første mundtlige eksamen i tre år(!), og dette billede er taget et par minutter før, jeg blev kaldt ind. Jeg er ikke særligt gode venner med den mundtlige eksamensform, og selvom jeg efterhånden har prøvet det et par gange, bliver jeg stadigvæk helt syg med nervøsitet i op til flere uger forinden. Jeg har egentlig kun haft få rigtigt grumme oplevelser, men de sidder stadigvæk dybt i mig, og når først man har grædt til én eksamen… ja, så føles det altså som om, at den reaktion sidder latent i kroppen, og nemt kan trigges. Det bliver angsten for angsten samt angsten for kontroltab, der dominerer, og det er også dét, der har holdt mig søvnløs de sidste mange nætter.

Læs mere

Til dig, der sad bag mig til oversættelseseksamen: undskyld!

purple flowers

Dette indlæg er inspireret af Miriams indlæg, Folk, jeg skylder en undskyldning, som er både underholdende og utroligt let at relatere til for de fleste, tror jeg. Jeg har selv en person, som jeg for nyligt havde en rigtig dårlig oplevelse med, og som jeg aldrig fik sagt undskyld til.

Selvom hun (højst sandsynligt) aldrig vil læse dette indlæg, vil jeg gerne have lov til at sige undskyldning til hende, der sad bag mig til oversættelseseksamen på ITX d 3. juni 2017 (meget specifikt, men man ved jo aldrig). Jeg ved ikke, hvad du hedder – hvis jeg gjorde, ville jeg finde dig på Facebook og give dig en ordentlig undskyldning. Jeg er hende, der flere gange kom til at rykke for langt tilbage på min stol, og dermed var ved at hive hele din computer ned op til flere gange. Jeg har det stadigvæk dårligt over, at jeg muligvis bidrog til yderligere stress og nervøsitet hos dig, i en situation, der allerede var presset. Det eneste, jeg kan sige, er, at det ikke var med vilje.

Læs mere

At være studerende og samtidig være introvert

Camilla Lærke Lærkesens kronik Undskyld, jeg er introvert har efterhånden et par år på bagen, men nu, hvor vi med hastige skridt nærmer os studiestart, synes jeg alligevel, at den skal læses af alle nye studerende. 

Jeg kan huske, at kronikken var en kæmpe øjenåbner for mig, idet den italesatte en problematik, som jeg har gået og tumlet med hele mit liv – og som jeg specielt er blevet opmærksom på, efter jeg er blevet universitetsstuderende. Min barndom var præget af sygdom, og mine teenageår præget af social angst og depressioner, så da jeg startede som studerende, og følte mig ekstremt overvældet over det sociale aspekt af uddannelsen, skød jeg skylden på manglende træning.

Men nej, jeg er såmænd bare introvert.

Læs mere

Raindrops keep falling on my head

Så er den skriftlige eksamen overstået, og jeg kan nu drage et lettelsens suk. Nu mangler jeg bare den mundtlige eksamen i den første uge af september, og så er jeg up-to-speed. Noget af det bedste ved en overstået eksamen, er, at kunne lukke ned for alle de dokumenter, pdf’er, og hjemmesider, man har haft åbne i forbindelse med forberedelse til eksamen. Hvis man vil tage tilfredsfølelsen til et yderligere niveau, kan man knytte en lille kommentar til hvert et klik. ”Farvel”, ”Ses!”, ”Aldrig mer’”, ”Fuck dig, William Faulkner.” Eller hvad man nu lige føler for. Den sidste lille sayonara kan altså anbefales!

Læs mere