De olympiske bacheloropgave-lege er officielt skudt i gang

BA-writing

De olympiske bacheloropgave-lege er endelig  skudt i gang, og jeg går forrest med flaget i åbningsceremonien, til lyden af fyrværkeri, konfetti-bomber, og uendelige klapsalver. Den megatunge bog er fundet frem, og jeg har markeret de kapitler, som jeg tænker vil være relevante. Ergo har jeg ikke læst eller skrevet ét eneste ord endnu, men det her tæller da som prep-work, ikke? Ligesom når man laver mad, og der er ting, der skal forberedes. Eller når man skal ud at spise, og må gå derhen – eller tage fire forskellige transportmidler. For virkelig at dyrke metaforerne, kan man vel sige, at jeg lige er steget ombord på en landevejsbus, der går én gang hver anden time, og har minimum fem kilometer mellem stoppestederne. Det er ikke metroen og det er ikke 1A, men jeg når vel frem på et eller andet tidspunkt.

Hvis normalen er Fedex, er jeg PostNord.

Læs mere

Det der voksenliv #1

Købet af de famøse slå-om kjoler fra Vero Moda (jeps, flertal – ups!) har aktiveret et eller andet shopping-gen i mig, og jeg har nu lyst til at udskifte hele min garderobe. Eller næsten hele min garderobe. Jeg har i lang tid nægtet at købe tøj til mig selv, fordi jeg hele tiden har tænkt, at jeg ville gemme den fornøjelse til efter mit vægttab – som en slags gulerod. Men efter at have været i samtlige tøjbutikker kan jeg konstatere, at der bare er så mange flotte ting NU – altså lige nu. Er det muligt at lide af midlertidig tøj-FoMO?

De ting, jeg synes er pæne, er meget anderledes fra min sædvanlige stil. Måske er det fordi kandidatuddannelsen venter lige om hjørnet, og at det i den forbindelse er gået op for mig (kan du høre min søster råbe ”halleluja”?) , at jeg snart bliver nødt til at tage mig selv semiseriøst. Selvfølgelig kan man klæde sig sjovt og personligt, men når man sidder overfor en institutleder med en t-shirt med et billede af en bæver og teksten ”Are You a Beaver? ’Cuz Dam!”, tror du så de tænker “Her sidder min fremtidige kollega?”. I’m afraid not. Jeg ER dog begyndt at rede mit hår dagligt, hvilket har hjulpet gevaldigt på mit overall look – synes jeg selv.

Are You a Beaver? Cuz Dam - t-shirt fra Dedicated

Læs mere

Sofakartoflen steger sig selv (og andre eventyr)

Sofie biscuit

Det er sgu sådan engang imellem, at man ikke har så meget at sige. Jeg føler mig temmeligt uinspireret for tiden, og selvom jeg mest har lyst til at give det røvsyge vejr skylden, drejer det sig nok lige så meget om, at mine dage primært bliver brugt på sofaen. Og det er altså ikke noget, der får kreativiteten i gang.

Der er en hel del ting, som jeg burde gøre. Jeg BURDE begynde at lave research til min BA-opgave, og jeg BURDE i den forbindelse læse The Great Gatsby færdig, efterfulgt af mit andet primære værk… men jeg orker det bare ikke rigtigt. Løsning? At jeg sætter dellerne i frigear og skifter min bløde Karlstad-sofa ud med en væsentlig hårdere, men dog unægteligt smukkere, Hay-stol på campusbiblioteket, hvor det simpelthen er for pinligt at sidde på Facebook, Youtube, BT, eller Bloglovin’ – eller hvad der nu ellers lige trænger til at blive tjekket for 20. gang den dag. Det er sådan lidt panoptisk fængsel-agtigt, hvilket åbenbart har en positiv virkning på mig. Ihvertfald vinder frygten for hvad andre ville tænke, over min tendens til at lave overspringshandlinger, og det er ellers en sværvægter af en modstander. En sumobryder, faktisk. Så det er jo godt, at jeg alligevel har en skam i livet.

Læs mere

Mundtlig eksamen – bliver det nogensinde nemmere?

Inden eksamen

I dag var jeg til min første mundtlige eksamen i tre år(!), og dette billede er taget et par minutter før, jeg blev kaldt ind. Jeg er ikke særligt gode venner med den mundtlige eksamensform, og selvom jeg efterhånden har prøvet det et par gange, bliver jeg stadigvæk helt syg med nervøsitet i op til flere uger forinden. Jeg har egentlig kun haft få rigtigt grumme oplevelser, men de sidder stadigvæk dybt i mig, og når først man har grædt til én eksamen… ja, så føles det altså som om, at den reaktion sidder latent i kroppen, og nemt kan trigges. Det bliver angsten for angsten samt angsten for kontroltab, der dominerer, og det er også dét, der har holdt mig søvnløs de sidste mange nætter.

Læs mere

Til dig, der sad bag mig til oversættelseseksamen: undskyld!

purple flowers

Dette indlæg er inspireret af Miriams indlæg, Folk, jeg skylder en undskyldning, som er både underholdende og utroligt let at relatere til for de fleste, tror jeg. Jeg har selv en person, som jeg for nyligt havde en rigtig dårlig oplevelse med, og som jeg aldrig fik sagt undskyld til.

Selvom hun (højst sandsynligt) aldrig vil læse dette indlæg, vil jeg gerne have lov til at sige undskyldning til hende, der sad bag mig til oversættelseseksamen på ITX d 3. juni 2017 (meget specifikt, men man ved jo aldrig). Jeg ved ikke, hvad du hedder – hvis jeg gjorde, ville jeg finde dig på Facebook og give dig en ordentlig undskyldning. Jeg er hende, der flere gange kom til at rykke for langt tilbage på min stol, og dermed var ved at hive hele din computer ned op til flere gange. Jeg har det stadigvæk dårligt over, at jeg muligvis bidrog til yderligere stress og nervøsitet hos dig, i en situation, der allerede var presset. Det eneste, jeg kan sige, er, at det ikke var med vilje.

Læs mere