Vi voksne kan også være bange (og skrive om det)

Vi voksne kan også være bange

For et par dage siden skrev jeg et indlæg om den forestående renoverings-process i min lejlighed. Det var en kvart del brok, en kvart del optimisme, og resten humor. Faktisk var det et meget typisk Sofie-indlæg. Hvis mine indlæg var en portion mad, er humor altid grøntsagerne. Det skal være dét, der fylder mest, og jeg tror på, at det i sidste ende er dét, der giver mest næring til både jer og mig. Ihvertfald i forhold til, hvad jeg evner at præstere. Jeg prøver også altid at ende mine indlæg med et lille svirp af optimisme, for man skal have noget positiv energi med på vejen. Og med hensyn til mit brok – well, baby, I was born this way.

Men jeg føler på en måde ikke, at jeg var helt ærlig i mit sidste indlæg. Alt det her renoverings-halløj, som jo ikke engang er begyndt endnu, har faktisk været rigtigt svært for mig.

Læs mere

Så kom jeg alligevel på Roskilde Festival (på en måde)

Så kom jeg alligevel på Roskilde (på en måde)

Sidste uge bød på en pæn portion af udfordringer, hvilket har gjort, at min grundstemning har været sådan riiimelig negativ. Spørg bare Chuck, som har måttet lægge øre til en del.

Det hele peakede i onsdags, hvor jeg fik besøg af de håndværkere, der skal renovere badeværelserne i vores boligforening de næste 5-6 uger, og dermed fik fortalt, at mit badeværelse bliver fuldkommen ubrugeligt i hele tidsperioden. Noget, som jeg ikke er blevet advaret om. Og at jeg, som den eneste, ikke får mit toilet sat på om eftermiddagen, når de er færdige med at arbejde. I stedet får jeg et tørkloset.

Og jeg som hader at campe.

Læs mere