• Hverdag,  Kronisk sygdom

    Efterår, efterår, kom nu frem!

    Hallo, er der nogen hjemme? *banker på skærmen som skærmtrolden Hugo* Vi har eftersigende haft årets sidste sommerdag, og jeg føler sådan lige præcis nul procent melankoli over dét faktum. Alle andre år ville sådan en udtalelse have sendt mig ud en mindre krise, a la min vanlige “åh-nej-det-er-søndag-aften-og-jeg-skal-i-skole-i-morgen”-krise, da jeg gik i folkeskolen, men denne gang løb jeg udenfor og slog jeg hænderne sammen mod himlen, og råbte “THANK YOU, JESUS!” Og jo, jeg er en kæmpe hykler. Men med tre måneders tropenætter, har jeg simpelthen fået for meget af det gode. Dynen er hevet frem fra skabet, og jeg har allerede iført mig jeans og sweater. For første gang i mit liv(!) ser jeg frem til kølige og regnfulde efterårsdage; støvler, suppe, bunker af blade i alskens varme farver samt kastanjer på jorden, som man er ved at falde og brække halsen over på en ellers uskyldig gåtur…

  • Kronisk sygdom

    Morgenen fra helvede (eller endnu en dag i mit liv)

    Jeg lider af flere kroniske sygdomme, som jeg ikke har skrevet så meget om på bloggen indtil videre. Det er ikke, fordi jeg skammer mig over det, men bloggen er mit frirum, og mine skavanker fylder rigeligt ’offline’, så det er rart med en pause fra det engang imellem. Men i går havde jeg en oplevelse, som er meget sigende i forhold til, hvor uforudsigelige mine dage kan være. At leve med kroniske sygdomme er et livsvarigt uddannelsesforløb, hvor man hver dag bliver lært op i, hvad man kan og hvad man ikke kan. Mit sind er min krops lærling. Der er nogle ‘regler’ som altid gælder, og så er der andre regler – fx. i forhold til mobilitet – som gør sig gældende afhængigt af diverse andre faktorer. Jeg ved aldrig, hvad jeg vågner op til den pågældende dag, eller hvilken version af mig selv, som jeg kan forvente at…

  • Kronisk sygdom

    Brækkede ribben og andet godt fra havet

    Bloggen har været på en uplanlagt standby de sidste par uger eller tre, hvilket udelukket har skyldtes, at jeg har været syg. Først med den omgangssyge, der er klassisk for denne tid på året: hoste, træthed, forkølelse, nys – you know the drill. Og så lykkedes det mig også lige at brække et par ribben. Men jeg har det bedre nu, og prøver at holde mig smertestillet uden at gøre brug af morfin. Jeg kan ikke tåle panodil, da det interagerer med min epilepsimedicin, og ibuprofen frarådes ved frakturer, så kodimagnyl er i stedet blevet min allerbedste ven. Smerterne er konstante, men jeg lever med det, og håber at min knogleheling ikke vil være så langtrukken, som den plejer. I fredags tog jeg i H&M og købte en håndfuld bøjlefri-bh’er, og selvom jeg lige skal vænne mig til følelsen, synes mine ribben klart bedre om denne løsning. Og lige nu…

  • Søerne København
    Kronisk sygdom,  Sofies Tænketank

    Sig det med mig: man er, som man er (og det er godt nok)

    Jeg havde for nyligt en oplevelse, der tog mig direkte tilbage til barndommens følelse af afvisning og eksklusion Hvor jeg som barn (eller ung) ville være blevet fuldkommen knust, lagde der sig denne gang ’blot’ en tåge over min dag. Det var sådan det føltes – som et tykt lag af gråt, der gjorde mig usikker på, om min generelle opfattelse af mig selv, som et menneske, der er værd at lære at kende, er forfejlet.

  • Vi voksne kan også være bange
    Kronisk sygdom

    Vi voksne kan også være bange (og skrive om det)

    For et par dage siden skrev jeg et indlæg om den forestående renoverings-process i min lejlighed. Det var en kvart del brok, en kvart del optimisme, og resten humor. Faktisk var det et meget typisk Sofie-indlæg. Hvis mine indlæg var en portion mad, er humor altid grøntsagerne. Det skal være dét, der fylder mest, og jeg tror på, at det i sidste ende er dét, der giver mest næring til både jer og mig. Ihvertfald i forhold til, hvad jeg evner at præstere. Jeg prøver også altid at ende mine indlæg med et lille svirp af optimisme, for man skal have noget positiv energi med på vejen. Og med hensyn til mit brok – well, baby, I was born this way. Men jeg føler på en måde ikke, at jeg var helt ærlig i mit sidste indlæg. Alt det her renoverings-halløj, som jo ikke engang er begyndt endnu, har faktisk…

  • Førsteverdensproblemer,  Kronisk sygdom

    Så kom jeg alligevel på Roskilde Festival (på en måde)

    Sidste uge bød på en pæn portion af udfordringer, hvilket har gjort, at min grundstemning har været sådan riiimelig negativ. Spørg bare Chuck, som har måttet lægge øre til en del. Det hele peakede i onsdags, hvor jeg fik besøg af de håndværkere, der skal renovere badeværelserne i vores boligforening de næste 5-6 uger, og dermed fik fortalt, at mit badeværelse bliver fuldkommen ubrugeligt i hele tidsperioden. Noget, som jeg ikke er blevet advaret om. Og at jeg, som den eneste, ikke får mit toilet sat på om eftermiddagen, når de er færdige med at arbejde. I stedet får jeg et tørkloset. Og jeg som hader at campe.