Homecoming Queen – Vestjylland edition

Jeg er nu returnet fra tre (skønne) dage i det mørke Vestjylland. Det lykkedes mig at spare en del penge på togturen hjem (jeg måtte ligesom kompensere for at have brugt 600(!) kr. på turen derover), hvilket betød tre og en halv times stress og jag med indstigning og udstigning af diverse tog rundt omkring i Jylland. Det føltes lidt ligesom de der flyselskaber, der tilbyder billige billetter til en europæisk storby – hvis altså bare man er villig til at stoppe i alle andre europæiske storbyer på vejen. Chuck benyttede enhver lejlighed til at fortælle mig, at han kunne skyde mig med kold lort, og jeg synes også selv, at jeg suckede rimelig hårdt.

Læs mere

Sofakartoflen steger sig selv (og andre eventyr)

Sofie biscuit

Det er sgu sådan engang imellem, at man ikke har så meget at sige. Jeg føler mig temmeligt uinspireret for tiden, og selvom jeg mest har lyst til at give det røvsyge vejr skylden, drejer det sig nok lige så meget om, at mine dage primært bliver brugt på sofaen. Og det er altså ikke noget, der får kreativiteten i gang.

Der er en hel del ting, som jeg burde gøre. Jeg BURDE begynde at lave research til min BA-opgave, og jeg BURDE i den forbindelse læse The Great Gatsby færdig, efterfulgt af mit andet primære værk… men jeg orker det bare ikke rigtigt. Løsning? At jeg sætter dellerne i frigear og skifter min bløde Karlstad-sofa ud med en væsentlig hårdere, men dog unægteligt smukkere, Hay-stol på campusbiblioteket, hvor det simpelthen er for pinligt at sidde på Facebook, Youtube, BT, eller Bloglovin’ – eller hvad der nu ellers lige trænger til at blive tjekket for 20. gang den dag. Det er sådan lidt panoptisk fængsel-agtigt, hvilket åbenbart har en positiv virkning på mig. Ihvertfald vinder frygten for hvad andre ville tænke, over min tendens til at lave overspringshandlinger, og det er ellers en sværvægter af en modstander. En sumobryder, faktisk. Så det er jo godt, at jeg alligevel har en skam i livet.

Læs mere

Stresskugler

Sofie Coffee

Jeg følte mig lidt tvær her til eftermiddag, og satte mig derfor udenfor på en bænk, for at få lidt lys og varme. Jeg satte mig med ryggen til to yngre piger, der var i gang med at optage en Youtube-video, hvor de maler stresskugler. Det var så skægt og underfundigt og uskyldigt, og deres latter og snak gjorde det meget svært at forblive tvær. I stedet blev jeg lidt misundelig. Misundelig på deres alder, deres venskab, deres fantasi, og muligvis også deres kreative evner – selvom jeg aldrig fik set det færdige produkt. (Det kan jo så åbenbart findes på Youtube!)

Læs mere

Raindrops keep falling on my head

Så er den skriftlige eksamen overstået, og jeg kan nu drage et lettelsens suk. Nu mangler jeg bare den mundtlige eksamen i den første uge af september, og så er jeg up-to-speed. Noget af det bedste ved en overstået eksamen, er, at kunne lukke ned for alle de dokumenter, pdf’er, og hjemmesider, man har haft åbne i forbindelse med forberedelse til eksamen. Hvis man vil tage tilfredsfølelsen til et yderligere niveau, kan man knytte en lille kommentar til hvert et klik. ”Farvel”, ”Ses!”, ”Aldrig mer’”, ”Fuck dig, William Faulkner.” Eller hvad man nu lige føler for. Den sidste lille sayonara kan altså anbefales!

Læs mere

Når man ikke er fotogen og bliver bedt om at tage et profilbillede

Jeg endte med at lege fotomodel med mig selv i haven, dog efter naboen var færdig med at save brænde. Jagten gik på et profilbillede til min profil på Bloggers by Heart, og selvom jeg har billeder liggende, der egner sig til noget mere professionelt (dvs. ikke et billede af mig i nattøj, stående ude foran White Castle med en papkuffert fuld af mini-burgere), havde jeg lyst til at det skulle være helt nyt og tilsvarende. Desværre er jeg helt vildt dårlig til at tage selfies, så nu overvejer jeg stærkt, at købe en af de der selfie-sticks, så jeg kan få lidt ekstra armlængde – også selvom Chuck så vil nægte at følges med mig på gaden. Eller også må jeg tvinge Chuck til agere personlig fotograf – også selvom han har et fuldtidsjob + det løse (danskundervisning, og, du ved, et liv).

Her er en kort billeddokumentation af mit selfie-photoshoot i haven. For de fleste af os dødelige, skal der minimum ti kiksere til for at få ét godt billede, og jeg er bestemt ingen undtagelse.

Læs mere