Homecoming Queen – Vestjylland edition

Jeg er nu returnet fra tre (skønne) dage i det mørke Vestjylland. Det lykkedes mig at spare en del penge på togturen hjem (jeg måtte ligesom kompensere for at have brugt 600(!) kr. på turen derover), hvilket betød tre og en halv times stress og jag med indstigning og udstigning af diverse tog rundt omkring i Jylland. Det føltes lidt ligesom de der flyselskaber, der tilbyder billige billetter til en europæisk storby – hvis altså bare man er villig til at stoppe i alle andre europæiske storbyer på vejen. Chuck benyttede enhver lejlighed til at fortælle mig, at han kunne skyde mig med kold lort, og jeg synes også selv, at jeg suckede rimelig hårdt.

Læs mere

Og prisen for det mest ligegyldige indlæg går til…

Gæt hvem, der er taget i sommerhus, og i den forbindelse har glemt sin (nu totalt organiserede) accessoryæske derhjemme? Hvis det ikke er typisk yours truly, så ved jeg ikke, hvad er. Det betyder desværre, at mit projekt, om at bruge minimum tre accessories i 30 dage (og tage billeder af det) må vente et par dage endnu. Men så får den til gengæld også for fuld skrue! Det lykkedes os også at glemme vores kæmpestore pose med nyindkøbt mad, som jeg havde pakket og sat frem, med bl.a. mega dyrt kød til grillen. Og så min højtelskede skovbærskyr og soyamælk.

Nårh jo, og så min COMPUTER.

Men der er ikke det, der ikke kan fikses med en Lidl. Bortset fra det med computeren, altså. Der er jeg lidt på røven.

I dag har jeg shang-haiet (er det politisk ukorrekt at sige sådan?) Chuck til at tage et profilbillede af mig til Bloggers by Heart – mit nye blognetværk (I’m so excited, and I just can’t hide it). Jeg ved endnu ikke hvor eller hvordan, men krigsmalingen er blevet påført og jeg har haft håret i en fletning i nat, for at tæmme Mufasa. Jeg har muligvis for meget blush på – eller, det har jeg helt sikkert, men så er man da sikker på, at jeg ikke hører til i beautyblogger-kategorien. Som om, der var nogen tvivl om det.

Læs mere

Homecoming Queen: Regnvejr, jetlag, og dagens dilemma

Jeg er hjemme, jeg har jetlag, og det pisser ned udenfor. Når man kommer hjem til det her vejr, føles det nærmest som om, man har været på tropeferie – også selvom man bare har været på Long Island. Jeg har dog besluttet mig for, at jeg skal i Netto ligemeget hvad, for vi har intet i køleskabet, og i aften skal sgu fejre vores hjemkost med en omgang hjemmelavet Daal. Jeg har aldrig prøvet at lave det før, men jeg har på mine gamle dage fået en dyb kærlighed til indisk mad, og kunne godt tænke mig at udvide mit repertoire til at indeholde mere end blot Chicken Tikka Masala (på glassovs, shh).

Læs mere