Så kom jeg alligevel på Roskilde Festival (på en måde)

Så kom jeg alligevel på Roskilde (på en måde)

Sidste uge bød på en pæn portion af udfordringer, hvilket har gjort, at min grundstemning har været sådan riiimelig negativ. Spørg bare Chuck, som har måttet lægge øre til en del.

Det hele peakede i onsdags, hvor jeg fik besøg af de håndværkere, der skal renovere badeværelserne i vores boligforening de næste 5-6 uger, og dermed fik fortalt, at mit badeværelse bliver fuldkommen ubrugeligt i hele tidsperioden. Noget, som jeg ikke er blevet advaret om. Og at jeg, som den eneste, ikke får mit toilet sat på om eftermiddagen, når de er færdige med at arbejde. I stedet får jeg et tørkloset.

Og jeg som hader at campe.

“Heldigvis bor du i stueetagen – tænk på dem, der bor på 5. sal!”

No shit! (pun intended)

Okay, det var så her, jeg blev lidt fortørnet, for denne kommentar kom fra håndværkerne efter jeg påpegede, at det var lidt hårdt for mig at skulle bære min badestol ned af trapperne, og 200 meter ned ad vejen til den mobile toiletvogn (tænk Roskilde-style), hvor jeg så skal bære den op ad en lille vakkelvoren trappe, når nu jeg er fysisk handicappet med kroniske bækkenbrud og benbrud og bor i en handicaplejlighed i stueetagen af samme grund. Puha! Det var en lang sætning. Gramma-Guderne græder.

Og fordi jeg er sådan en type, der synes, at alt skal være lige, er jeg også en smule bitter over, at Chuck lige nu forbinder sig i New York og først kommer hjem om ti dage. Det betyder, at jeg skal lide i ti dage mere end ham. Det var da ikke dét, vi sagde ‘ja’ til på Rådhuset, vel? Jeg mener specifikt, at de sagde noget om, at livet skulle deles med den anden — og det samme skulle tørklosetter og badevogne. Til gengæld har jeg tilbudt, at taxaen sætter ham af ved skuret, når vi kommer tilbage fra at have hentet ham lufthavnen og han skal have sit obligatoriske “vaske-flyet-af-sig”-brusebad. Det er da meget gavmildt, ‘ik?

På trods af, at dagen for opstart af renoveringen kommer nærmere og nærmere, er jeg faktisk i helt godt humør nu. Det er det tætteste, jeg nogensinde kommer på Roskilde Festival! Jeg prøver, at se det som en, erhm, ‘eksotisk’ oplevelse, og håber bare, at jeg ikke brækker noget i processen — eller endnu værre: får dårlig mave. Jeg tror at det bliver rigtigt godt, når det er overstået; det er bare tiden indtil da, der bliver lidt op ad bakke.

(Faktisk bliver jeg helt forstoppet af at tænke på det, så jeg må hellere tænke på noget andet.)

Du vil måske også kunne lide

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge