17 spørgsmål til livsstilsblogger Vibeke fra byguldager.dk

By Guldager: Sharing is Caring

I dag har jeg været så heldig at få lov til at interviewe endnu en dejlig dame, nemlig livsstilsbloggeren Vibeke Guldager, som står bag bloggen By Guldager: Sharing is Caring. Vibekes blog er hendes hjerteblod, og et sted, hvor hun deler ud af alle livets facetter, heriblandt kærligheden, familien, madlavning, hvordan det føles at blive ramt af stress, og livet efter de 50. Hun har netop opstartet en “gå-gruppe”, hvor man i fællesskab går rundt om Damhussøen to gange om ugen – uforpligtende og på éns egne præmisser, da naturen kombineret med fællesskab gør mennesket godt — specielt når man har været stressramt. Gruppen har pt. over 70 medlemmer, og flere melder sig til hver dag, hvilket jo kun bekræfter Vibekes blogs motto, nemlig at Sharing is Caring, og at man sammen kan inspirere hinanden. Hvis man bor i Rødovre, kan man på onsdag i Rødovre Lokal Nyt læse mere om Vibekes gå-gruppe, Gå med ByGuldager.

17 spørgsmål til Vibeke Guldager

Hvorfor startede du din blog?

Jeg startede min blog i efteråret 2015, simpelthen fordi min skønne veninde havde skubbet blidt til mig i et par år. Hun synes, jeg skrev rigtig godt, og sagde, “du skal altså have din blog, du har så meget på hjertet, og skriver med sådan en humor.” Men jeg var ikke klar, og for mig var det en stor grænse, jeg skulle krydse. Jeg har altid elsket at skrive, men at “go public”, og hvem ville læse min blog? Men, men – så ventede min 50 års fødselsdag d. 26 januar 2016, og så tænkte jeg, “Nu må det være nok med at tænke på, hvad andre tænker. Giv nu slip og prøv det!”

Har du nogen bestemt rutine, når du blogger?

Nej – jeg er utrolig impulsiv og meget ustruktureret, Min hjerne samler en masse indtryk og billeder, og det er først, når jeg sætter mig ved computeren og begynder at skrive, at jeg ved, hvor jeg skal hen. Hvis det er en opgave med et bestemt emne, så holder jeg mig selvfølgelig til det.

Hvad betyder allermest for dig, når du læser en blog?

At jeg kan mærke, at den som skriver er ærlig, åben, og skriver med hjertet. Jeg hopper videre, hvis jeg kan mærke, at det ikke er skrevet med hjertet, men fordi man skal skrive noget. Jeg elsker at læse med på en blog, hvor jeg føler, jeg oplever det samme som personen. Det giver troværdighed.

Hvad er dit mål for din blog?

Mit mål er, at jeg med bloggen kan inspirere andre til at turde være en autentisk udgave af dem selv; tale åbent om de svære emner, og dele ud af livets erfaringer. Desuden ville det være et stort mål i sig selv at kunne leve af at skrive.

Hvad ville det betyde for dig at opnå dette mål?

At opnå begge mine mål ville betyde en kæmpe personlig tilfredstillelse, og jeg ville hoppe og danse, hvis jeg kunne skrive blogger på mit visitkort, fordi det ville betyde, at jeg kom i mål med at overskride min grænse samtidig med, at jeg kan glæde og inspirere andre.

Synes du kvinder på 50+ er underrepræsenteret i blogland?

Ja, desværre. Jeg synes, vi har så meget at byde på og give videre. Jeg tror, det handler om vores generation, og det, vi har med i bagagen. Vi er ikke opdraget med denne verden af sociale medier, hvor man er åben om alt og deler alt. Jeg kommer fra et skønt jysk hjem, hvor man som en naturlighed har tænkt meget over “hvad vil naboen nu tænkte”. Jeg er helt bevidst om, at min mor lige skulle sluge dét at jeg blogger og er så åben, mere end to gange, for det ligger ikke naturligt til den generation. Ej heller for min generation, at følge en blog, og derfor er det vigtigt for mig, at have en Facebookside med Byguldager, for på den måde at få trafik på min blog.

Tror du repræsentation har en betydning, når det kommer til nervøsitet omkring dét, at blive ældre?

Uh, det er svær for mig at svare på, for jeg har et helt naturligt forhold til dét, at blive ældre. Det er, hvad man gør sin alder til. Den eneste ting, der tricker mig, er, at jeg har mødt min soulmate Frank alt for sent i livet. Derfor ville jeg ønske, at jeg kunne skrue det hele mange år tilbage, så vi har endnu flere år sammen. Men omvendt, må vi blot gøre en indsat for at passe på vores helbred, kroppe, og hinanden, så vi bliver mindst 90 år.

Hvad har du af råd til kvinder (og mænd), der er nervøse for at fylde 50?

Acceptér din alder; nyd det, du har; lav en ændring, hvis du er utilfreds, og vær taknemmlig for at være nået så langt — alternativet er ikke ønskeligt 🙂 og så lev i det skønne NU. Du har magten i dit liv og du former selv din dag.

Hvis du skulle indgå i et samarbejde/sponsorat med nogen, hvem ville så være det perfekte match for dig og din blog?

En person/ virksomhed, som gør en forskel for andre, enten med deres produkt, eller indstilling til livet, og som ser styrken i os, der er blevet plus 45 år — og ser os, som værende en attraktiv medspiller i samfundet.

Jeg ved, at du er på vej ud af en hård periode med stress – har dét at blogge på nogen måde været en hjælp ift. din stress?

Ja, desværre har jeg måttet ned i stressgryden for 2. gang. Denne gang har absolut været den sværeste og hårdeste omgang, og jeg må indrømme, at jeg på et tidspunkt tænkte, “bliver jeg normal igen?”. Heldigvis kom jeg ud af det. Jeg har været så heldig, at få meget hjælp.  Jeg fik gennem mit job et 4 måneder-langt forløb hos Stresslæge.dk, hvor man “heler” i en gruppe og er sammen med ligesindede. Det betyder alverden.

Da jeg fik det bedre efter de første 3 mdr. gik jeg privat til ansigtgsrefleksterapi ved Anne Dorte Væver, som var med til at give mit hoved ro, og som jeg varmt kan anbefale. Desuden skulle jeg i kontakt med min krop igen – vi var ikke på bølgelængden 🙂 – så jeg tog nogle private sessioner hos Camilla fra Be Moved på Frederiksberg. Det hele var med til, at jeg kom i bedring.

Mht. min blog besluttede jeg ret hurtigt, at jeg ville holde min skrivning ved lige. Jeg ville være åben overfor dét. at være sygemeldt med stress, og hvad det gør ved én, og det var en stor hjælp, at skrive om det. Det gav ligesom min hjerne ro, når jeg skrev på bloggen, fordi de 100.000 andre mærkelige tanker blev holdt væk så længe. Mit mål var at være med til, at nedbryde det tabu, som stress desværre er, og det gav mig lys i alt det mørke, at andre skrev tilbage med deres historie, etc.

Er det noget, du kan anbefale til andre stressramte?

Ja, bestemt. Jo hurtigere du anerkender din stress, jo tidligere begynder din krop at hele. Vær åben omkring din stress, fortæl hvad du har brug for, bed din nærmeste frede dig, og så ro, ro og masser af ro. Se serier du kender fra Netflix etc. — noget hjernen bliver glad af og kender. Pak ordene burde, skulle etc. helt væk. Gå ud i naturen dagligt i det tempo du formår, og indånd lyset og energien. Når du er klar til at komme ud, for det er man bestemt ikke den første periode, så giv dig selv en ansigtrefleksterapi behandling, for det er hovedet der er overloaded, og det er så skønt, at få det hele løsnet.

Har du nogle tips til andre, der lider af stress?

Se ovennævnte.

Det må have været en stor (og svær) beslutning at sige dit job op – hvad gjorde du dig af tanker, og hvad har det betydet for din familie?

Den sværeste og vildeste beslutning nogensinde, også set i lyset af, at min mand er uden job, og har været det siden 1. oktober 2016.

Det lyder mærkeligt, men stressen har vist sig, at være den største gave for mig — dog pakket ind i det grimmeste papir — for det gjorde, at jeg turde, at tage et nyt skridt. Tiden var helt rigtig for mig til at sætte en ny kurs i livet. Og så må jeg bare sige: vær ikke bange for at lukke en dør, for der er altid en ny dør, som åbner.

Jeg havde gjort mig mange tanker inden da, og min mand har været en kæmpe opbakning. Beslutningen blev taget med hjertet. Det føltes bare helt rigtigt, også selvom vores situation er, som den er. Jeg blev mødt af så megen forståelse fra mit arbejde, og jeg er dybt taknemmlig for at den hjæp og støtte, jeg har fået derfra.

Du har to bonusdøtre – hvad betyder det for dig at være bonusmor?

En kæmpe omvæltning i mit liv, men også det dejligste, at opleve. Tænk, at få to skønne piger på 9 år og 16 år (det var de, da jeg mødte dem i 2013), som bare står med åbne arme og modtager mig med kærlighed. De tog mig helt ind fra starten af, og jeg er så taknemmlig.

Der er selvfølgelig en tid, hvor man skal lære hinanden at kende og grænser skal sættes, men det er meget nemmere, når det hele kommer fra en gedigen bund af kærlighed.

Har du nogle råd til andre bonusforældre?

Ja — være åben, giv kærlighed, sæt grænser, og husk, at det er helt naturligt at føle afmagt indimellem, og at have en følelse af, at være udenfor. Husk at tage noget “egen tid” og lad deres fortid ligge, og fokusere på nuet.

Et stor hjælp til bonusforældrene er, hvis “de rigtige forældre” accepterer, at man spiller en rolle i deres børns liv, og at man gør alt, hvad man kan, for at få det til at lykkes.

Derfor er det vigtigt, at ex*en accepterer, at man findes, og ikke har behov for at “spille mor- og far kortet”, for både børn og den, man er gift med, er kommet videre, og har accepteret de nye vilkår. At slippe kontrollen overfor den nye familesammensætning vil hjælpe både børn, bonusforælder og forælder meget, og give ro .

Du blev gift med din store kærlighed i 2015 – beskriv dit bryllup med tre ord:

Den ultimative smukkeste kærlighedsfest.

Hvem inspirerer dig?

Det gør mennesker, der tør, at være sig selv — som er autentiske, ærlige, postive, og har en humoritisk vinkel på livet.

Hvis du og din familie skulle bo i et andet land i et år, hvilket land ville du/I så vælge?

Jeg ville elske at bo i New York. Jeg har aldrig været der, men byen virker sindsygt dragende på mig, med dens mangfoldighed og puls, og hvor alt er muligt…

Hvis jeg skulle have familien med, og det skal jeg, så ville vi vælge New Zealand. Jeg har ej været der, men det har min mand, og han fortæller så levende om det.

Hvad er den perfekte dag for dig?

Det er, når jeg vågner tidligt, kysser min mand, og vi starter morgenen med at gå Damhussøen rundt, og derefter kommer hjem og hygger med dejlig sund morgenmad med Emma på 13 år. Når dagen er fuld af kærlighed og ro, og måske en lille fest om aftenen — eller middag med gode venner, eller en hyggefilm i tv.

Det vigtigste for mig for den perfekte dag, er, at dét, vi gør, gør vi sammen, og har lyst til at gøre det sammen — uanset, om vi er 14-dags famile, eller bare Frank og jeg.

Hvor ser du dig selv om 10 år?

Jeg ser mig selv i balance, sund i krop og sjæl, og hvor jeg laver det, jeg brænder for. Jeg har mit eget blogunivers, som jeg tjener penge på, og jeg arbejder med inspirerende mennesker, og glæder mig til hver dag.

Du vil måske også kunne lide

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge