De olympiske bacheloropgave-lege er officielt skudt i gang

BA-writing

De olympiske bacheloropgave-lege er endelig  skudt i gang, og jeg går forrest med flaget i åbningsceremonien, til lyden af fyrværkeri, konfetti-bomber, og uendelige klapsalver. Den megatunge bog er fundet frem, og jeg har markeret de kapitler, som jeg tænker vil være relevante. Ergo har jeg ikke læst eller skrevet ét eneste ord endnu, men det her tæller da som prep-work, ikke? Ligesom når man laver mad, og der er ting, der skal forberedes. Eller når man skal ud at spise, og må gå derhen – eller tage fire forskellige transportmidler. For virkelig at dyrke metaforerne, kan man vel sige, at jeg lige er steget ombord på en landevejsbus, der går én gang hver anden time, og har minimum fem kilometer mellem stoppestederne. Det er ikke metroen og det er ikke 1A, men jeg når vel frem på et eller andet tidspunkt.

Hvis normalen er Fedex, er jeg PostNord.

Men forhåbentlig bliver turen smuk og uden for mange bump på vejen. Jeg føler – hvis jeg altså må trutte i mit eget horn et øjeblik – at mit valgte emne har enormt meget potentiale, og for engangs skyld er det lykkedes mig, at vælge noget, hvor mængden af materiale er… ja, overvældende. Med andre ord, så er der overhovedet intet spektakulært ved det, jeg har valgt, og det er jeg faktisk rigtig glad for. Jeg tænker, at jeg gemmer det halv-lunkne pionerarbejde til specialet.

Nu til noget helt andet: Jeg har nu gået i to uger uden at spise kage eller andet sødt. Det er blevet til et rawbite i ny og næ, men ellers har jeg holdt mig på måtten; også med hensyn til alt andet mad.  Jeg skejede ud én aften, hvor jeg spiste indisk mad og tilhørende naanbrød på B’india på Blegdamsvej, men ellers har jeg virkelig gjort mig umage for at træffe gode beslutninger. Jeg glæder mig som et lille barn til at vise min diætist, at jeg er på rette vej, og til at vise mig selv, at jeg godt kan. Det er ikke umiddelbart mange kilo, jeg skal tabe, hvilket gør det overskueligt. Jeg går ikke efter at veje, hvad jeg har vejet engang, for det klædte mig faktisk ikke. Men et vægttab er en ‘rejse’, og en følelsesmæssig én af slagsen. Jeg har allerede planlagt et fremtidigt indlæg, hvor jeg vil fortælle lidt om mine tanker om selv-love, kropspositivitet, osv. Jeg er ikke perfekt, og kæmper en daglig kamp for at elske min krop, som den er. Jeg kan lige så godt være ærlig: det er sommetider lidt op ad bakke. Men mere om det en anden dag.

Du vil måske også kunne lide

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge