Sofakartoflen steger sig selv (og andre eventyr)

Sofie biscuit

Det er sgu sådan engang imellem, at man ikke har så meget at sige. Jeg føler mig temmeligt uinspireret for tiden, og selvom jeg mest har lyst til at give det røvsyge vejr skylden, drejer det sig nok lige så meget om, at mine dage primært bliver brugt på sofaen. Og det er altså ikke noget, der får kreativiteten i gang.

Der er en hel del ting, som jeg burde gøre. Jeg BURDE begynde at lave research til min BA-opgave, og jeg BURDE i den forbindelse læse The Great Gatsby færdig, efterfulgt af mit andet primære værk… men jeg orker det bare ikke rigtigt. Løsning? At jeg sætter dellerne i frigear og skifter min bløde Karlstad-sofa ud med en væsentlig hårdere, men dog unægteligt smukkere, Hay-stol på campusbiblioteket, hvor det simpelthen er for pinligt at sidde på Facebook, Youtube, BT, eller Bloglovin’ – eller hvad der nu ellers lige trænger til at blive tjekket for 20. gang den dag. Det er sådan lidt panoptisk fængsel-agtigt, hvilket åbenbart har en positiv virkning på mig. Ihvertfald vinder frygten for hvad andre ville tænke, over min tendens til at lave overspringshandlinger, og det er ellers en sværvægter af en modstander. En sumobryder, faktisk. Så det er jo godt, at jeg alligevel har en skam i livet.

Og – som jeg altid siger: Læsningen er ovre, når røven den sover. Det sker så reelt efter en halv time, grundet de førnævnte Hay-møbler og mit skrøbelige haleben, men jeg kan som regel strække den til fire-fem timer, hvis jeg er i et flow (og en iskaffe hjælper også på det). Og så er det bare enormt hyggeligt at sidde derude blandt de andre, i næsten total stilhed, med frit udsyn til — ja, okay, Hay en masse.

Det kan godt være, at det her nærmer sig blasfemi, når man bor i centrum for dansk design, men – nogle gange er en kæmpe flyder altså at foretrække, har jeg ret? Sådan en kæmpe stor, total øjebæ af en flyder, der på ingen som helst måde egner sig til et magasin som Rum, og som er det, familien er allermest kede af at have mistet, når de medvirker i et program som Fra skrot til slot. Også selvom den var brun, lavet af fløjl, og indretningsarkitekten lover, at man altså sagtens kan sidde seks mennesker og en hund på en daybed.

Næ, du. Det eneste hø, du finder hos mig, er mit farveskadede hår. Komfort vinder altid – til stor irritation for min lillesøster, der har fortalt mig, at jeg altså er ved at have en alder, hvor møbler skal betragtes som værende en investering. Men, er det ikke lidt ulogisk at investere alle sine hårdt-tjente gryn i noget, der om tre dage er dækket med kattehår og snavset vasketøj? (Let’s be real.) Og før du foreslår at jeg støvsuger lidt oftere og lægger mine beskidte underbukser til vask med det samme, så må jeg bare sige at – ja, du har fuldkommen ret. Det burde jeg nok gøre. But don’t take my freedom, man!

Nå, nu vil jeg spise nogle vindruer og tage et bad, og så vil jeg prøve at få pisket mig selv ud på KUA i morgen (jeg mener Søndre Campus), og rent faktisk få præsteret et eller andet. Jeg kan jo godt.

Du vil måske også kunne lide

5 kommentarer

  1. Jeg har så meget købt ind (for nu at bruge et godt dansk udtryk) på din lillesøsters syn på boligindretning. Jeg har verdens måske mest ukomportable sofa, men flot ser den ud, som den troner der midt i stuen! Den er så fin, at jeg næsten ikke mærker min sovende poppo. I mit næste liv vil jeg dog satse på at det er DIN praktiske (og komfortable) tilgang til boligretning, som hersker i mit hjem. Til den tid må jeg da havde lært det :-).

    1. Jeg kan SÅ godt forstå, at man har lyst til at investere i og omgive sig med ting, der gør én glad at se på. Det er godt for psyken, tror jeg. Jeg har for nyligt malet væggen bag min sofa lyserød, og jeg bliver simpelthen så glad, når jeg ser på den, for det har løftet hele rummet og alt er pludselig blevet pænere. Jeg tror måske også, at jeg er påvirket af, at min mand er amerikaner, og uden at generalisere for meget, er det jo ikke fordi design og det æstetiske udtryk er i specielt høj kurs derovre. Selvfølgelig er der nogen, der går op i det, men mange hænger også lidt fast i, hvad der var smart for fyrre år siden, og det er okay, hvis éns kæmpe sofa fylder hele rummet. Den skal jo kunne recline! Og den tilgang har han også. Så jeg tror også, at der ville være modstand på, hvis jeg pludselig begyndte at have en anderledes tilgang til tingene. Men jeg ville faktisk ønske, at jeg gik mere op i det.
      Og så er komfort også vigtigt for mig, fordi jeg bruger meget tid på sofaen, bl.a. pga sygdom, og derfor tror jeg, at jeg ville ret hurtigt ville blive irriteret, hvis jeg ikke kunne slange mig og kaste mig rundt og nærmest føle, at det var min seng nr. 2.
      Tak for din kommentar <3

  2. Nu har jeg ikke samme indgående kendskab til det amerikanske folk som du har, men fordomme har jeg masser af … Sorte lædersofaer, der kan recline herfra og til evigheden kombineret med campingbord, så maden for alvor kan nydes foran tv’et er en par af dem.

    En lyserød væg! Godt gået! Det var min tyske mand aldrig gået med til – i hvert fald ikke uden meget lange og opslidende forhandlinger 🙂
    Girl Interrupted recently posted…Man har et standpunkt til man tager et nyt: VolvoMy Profile

    1. “… der kan recline herfra og til evigheden” – hold op, hvor jeg grinede, da jeg læste det. Du er ret spot on, synes jeg!
      Og det var faktisk min mand, der foreslog den lyserøde væg. Jeg var meget positivt overrasket, og hoppede på med det samme. Han er så også vild med blomstermotiver, og sådan noget, så det var måske ikke så overraskende igen. Hvor er det sjovt, det med kulturforskelle. Har din mand meget stærke holdninger til indretning, eller er det mest bare, når det kommer til feminine elementer/farver?
      Sofie recently posted…Blandet landhandel #3My Profile

  3. Tyskerne er generelt (ja, det er nok en grov generalisering, men here goes) meget glade for olierede birketræs møbler gerne dem med referencer til 1990’erne, stål og læder i alverdens farver – naturligvis i en og samme indretning. Min mand fralagde sig heldigvis disse indretningstendenser, da han krydsede grænsen til Norden! Men han er stadig tysk! Så feminine farver er udelukket – man er vel en tysk mand (hvad det så end betyder …)
    Girl Interrupted recently posted…Sådan undgår man at få depression, når man er gået ned med stressMy Profile

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge