Og prisen for det mest ligegyldige indlæg går til…

Gæt hvem, der er taget i sommerhus, og i den forbindelse har glemt sin (nu totalt organiserede) accessoryæske derhjemme? Hvis det ikke er typisk yours truly, så ved jeg ikke, hvad er. Det betyder desværre, at mit projekt, om at bruge minimum tre accessories i 30 dage (og tage billeder af det) må vente et par dage endnu. Men så får den til gengæld også for fuld skrue! Det lykkedes os også at glemme vores kæmpestore pose med nyindkøbt mad, som jeg havde pakket og sat frem, med bl.a. mega dyrt kød til grillen. Og så min højtelskede skovbærskyr og soyamælk.

Nårh jo, og så min COMPUTER.

Men der er ikke det, der ikke kan fikses med en Lidl. Bortset fra det med computeren, altså. Der er jeg lidt på røven.

I dag har jeg shang-haiet (er det politisk ukorrekt at sige sådan?) Chuck til at tage et profilbillede af mig til Bloggers by Heart – mit nye blognetværk (I’m so excited, and I just can’t hide it). Jeg ved endnu ikke hvor eller hvordan, men krigsmalingen er blevet påført og jeg har haft håret i en fletning i nat, for at tæmme Mufasa. Jeg har muligvis for meget blush på – eller, det har jeg helt sikkert, men så er man da sikker på, at jeg ikke hører til i beautyblogger-kategorien. Som om, der var nogen tvivl om det.

Jeg læste Maria Gerhardts Transfervindue: Fortællinger om de raskes fejl færdig i går aftes, og jeg synes næsten, at bogen fortjener sit eget indlæg. Den rørte mig på samme måde, som Anne Carsons Autobiography of Red gjorde, og efter min mening, er det et stykke kunst, der bør læses af alle. Jeg har lyst til at læse den højt for Chuck, som desværre ikke forstår en bjælde, men så må jeg jo træne mine oversættelses-skills. Det er jo trods alt det, jeg ønsker at arbejde med i fremtiden – ihvertfald på nuværende tidspunkt. Jeg tror også, at jeg skal have fat i lydbogsversionen, som er indtalt af Gerhardt selv. Præcis, som det skal være.

Nå, nu vil jeg gå ud og lege fotomodel, og bagefter står den på kæmpe is fra downtown Liseleje. Min muffintop vedligeholder jo ikke sig selv.

Du vil måske også kunne lide

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge