Komplimenter og anerkendelse – giv det videre!


Mit New York, Strøtanker / fredag, juli 14th, 2017

“Fine negle! De ligner skittles.” (Jeg havde besluttet mig for at gå all-in på sommer og male mine negle i forskellige farver, for det er da lidt festligt.)

Hvis der er noget, amerikanere er gode til, så er det at give komplimenter til fremmede mennesker. Jeg ved, at dette er en heftig generalisering, men jeg føler at jeg har samplet en del empiri efterhånden, der kan understøtte min tese.

My funny feet

Jeg har flere gange oplevet at få komplimenter for mine øjne, tasker, tøj, og neglelak af komplet fremmede mennesker. Der var endda en kvinde, der kaldte mine små, brede fødder “rigtig søde”, da jeg var ved at give op på at finde et par sandaler, efter at have prøvet omtrent 20 forskellige par sko, der ikke passede. Jeg HADER at prøve sko og sko-shopping generelt, ihvertfald når det kommer til mig selv. Jeg bruger indlæg, og mine små fede fødder ligger lige imellem en børnestørrelse og en voksenstørrelse i USA (hvor jeg ynder at købe sko, for der er sgu penge at spare), hvilket betyder at jeg ALTID skal have hjælp af ekspedienten. Det er selvfølgelig bl.a. det, de er der for, men jeg hader at være til besvær.

Så at få et kompliment af en fremmed, der omhandler éns fødder, lige som man har allermest lyst til at hugge en hæl og klippe en tå, var bare så opmuntrende. Selvfølgelig kan man aldrig vide, hvad folk tænker, og det er da meget muligt, at jeg, hvis jeg havde gået i High School herovre, havde været det ultimative mobbe-offer, men det er jo rent hypotetisk og ikke til at af- eller bekræfte.

Men jeg kan sige, at så sent som i forgårs, var der en dame, der komplimenterede mine benskinner. Mine BENSKINNER! I kan tro jeg takkede hende sådan omtrent tusind gange. Måske betyder komplimenter og anerkendelse ekstra meget for mig, fordi jeg har haft så mange grimme oplevelser med andre mennesker. Jo mere man får, jo mere har man at give videre, og det begynder at føles mere og mere naturligt for mig at komplimentere fremmede mennesker, fremfor blot at hviske, “Wow, en flot kjole hun har på!” til sin veninde. Jeg har aldrig mødt én, der ikke kunne bruge et kompliment.

Så ja, USA er god ved mig.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *