Mit New York: Lidt om Long Island

Greetings from Long Island Postcard

I anledning af 4th of July aka Independence Day, tænkte jeg, at det var på sin plads med et indlæg omkring hvad USA betyder for mig. Eller rettere sagt – hvad New York betyder for mig.

Når jeg fortæller folk at jeg skal til New York, går de fleste ud fra, at jeg mener New York City, aka byen der aldrig sover. For lad os være ærlige: de færreste turister tager til Long Island, medmindre der er nogen der skal besøges. Det er der så i mit tilfælde, da Chuck er derfra og hele hans familie stadigvæk bor der.

Og jo, New York City er på ingen måde overvurderet. Det er en helt særlig by, og en by, der skal besøges. For mig var det kærlighed ved første blik, og nu hvor jeg har været der så mange gange, vil jeg gå så langt som at sige, at jeg elsker det meste ved den. Og dét, jeg ikke elsker, kan jeg alligevel finde en vis charme i.

Jeg elsker den tunge og tætte forurenede luft omkring Penn Station, larmen fra dyttende taxaer, og hvordan fodgængere skider på om der er rødt eller grønt lys – selvom det giver mig mega dårlige nerver! Jeg elsker synet af forretningsfolk, der ingen tid har at spilde, blandet med turister, der har al tid i verden. Jeg elsker hvordan alle ældre new yorkere lyder som Woody Allen. Jeg elsker brandtrapperne og brownstones’ne og hvor alsidig byen er. Jeg elsker at man ikke skal gå særligt langt for at finde et roligt sted eller en grøn oase.

Jeg har været der mange gange efterhånden, og bliver stadigvæk lige imponeret over bygningernes højde og hvor smukt jeg synes det hele er. Man er så lille, og det hele er så stort og mægtigt. Hver gang jeg er der, tænker jeg, “Jeg kunne bo her. Jeg kunne helt sikkert bo her og være lykkelig.”

Men der er altså også noget helt særligt over Long Island.

Fordi New York City er sådan et tilløbsstykke, er det nemt at glemme, at staten New York er kæmpestor og består af meget andet end blot the Big Apple. F.eks. ligger Queens på Long Island – det samme gør Bronx. Hvis du har været i New York, er du højst sandsynligt landet i J.F.K lufthavnen, som også befinder sig på Long Island. Derudover er der the Hamptons, som er der alle de rige tager til hele tiden – det har denne fattigrøv dog aldrig set. Jeg har lige læst mig til, at Long Island er den mest befolkede ø i hele USA. Sådan plejede det vist ikke at være, eller også har mange Long Island’ere det med at tænke tilbage på Reagan og tro, at alting bare var bedre i 80’erne.

Hvor New York City er den pulserende storby, der på mange måder adskiller sig fra det meste af USA, er Long Island forstæderne – og for mig en meget mere autentisk oplevelse af USA. Der er mange, der benytter sig af byens jobmuligheder, men vælger at bosætte sig på Long Island. De pendler så hver dag, for flere tusinde kroner om måneden, men får til gengæld det bedste af begge verdener – den pulserende storby og de rolige forstæder, med strande og familie-ejede forretninger. Mange af stederne har været der igennem flere generationer, og de er kendte for lige netop deres produkter.

Nogle Long Island’ere føler sig tæt forbundet til NYC og betragter sig som værende new yorkere først og fremmest. Andre har lavet hele deres liv på Long Island, og har aldrig følt, at de manglede noget, for det hele kan fås der. Samtidig er der også en higen efter en fordumstid; specielt for de ældre, der er utilfredse med at øen, ligesom resten af USA, er blevet moderniseret og ikke længere er en lille bobbel for sig selv, fri for globalisering og lignende. “Long Island i 50’erne,” siger de. “Det var den bedste og tryggeste barndom, man kunne have.” Hvis man er vokset op sammen, holder man sammen. Måske overtager man sit barndomshjem. Måske flytter man til Upstate New York, for der får man mere land for pengene.

Men du vil altid være fra Long Island.

Når Chuck og jeg skal ud og vifte med ørerne, er aktiviteterne de samme, som da hans forældre var unge i 1970’erne. Vi tager til Smith Haven Mall (hvor hans forældre hang ud med deres venner i deres spæde ungdom, og havde deres første job), spiller minigolf (ligesom hans forældre), eller også tager vi til Port Jefferson, som er en lille by ud til vandet, hvor man kan tage færgen til Connecticut. Der er masser af små butikker, hvor man kan få en masse små ting og souvenirs, og restauranter, og det bedste er, at man kan bevæge sig rundt uden at køre i bil. Det er nemlig den eneste downside: et kørekort er alfa og omega, for at kunne komme rundt på Long Island.

Den offentlige transport er elendig (og utryg), og for de unge gælder det om at få et kørekort så hurtigt som muligt, så man ikke længere er afhængig af sine forældre. Ligesom mange andre steder i USA er bilen lig med frihed. Og hvis man ikke har én (eller kørekort), som er tilfældet for os, er man altså ikke så fri igen. Men selv hvis jeg havde et kørekort, er jeg ikke sikker på, at jeg ville turde at køre på øen. Der er mange motorveje og mange leger med deres telefon, mens de kører, så jeg føler du skal være meget rutineret for at kunne finde ud af det. Heldigvis har jeg en svigermor, der er rigtigt sød til at køre os, for ellers ville vi godt nok ikke opleve meget.

Nå, men det var lidt om Long Island on this fine Independence Day. Dagen skal selvfølgelig fejres i aften, så vi må se, hvad vi finder på.

Du vil måske også kunne lide

2 kommentarer

  1. Sikke en fin fortælling. Jeg har aldrig selv været i New York, men er faktisk lige nu igang med at rejse igennem USA. Vi startede i Miami og gør os vej igennem mange af sydstaterne for at ende i Los Angeles. USA har faktisk sin kæmpe charme, hvilket jeg aldrig troede jeg skulle tænke, før jeg besøgte stedet for et halvt år siden første gang.

    Efter dit indlæg kan jeg se, at jeg også må have New York med en gang! 🙂

    1. Åh, det lyder fantastisk med en roadtrip gennem USA. Det er faktisk en af de helt store drømme for mit liv – at jeg en dag for lov til at opleve det. Der må være SÅ meget at se, og der får man da virkelig en smag for det ægte Americana. Jeg håber du får en fantastisk tur, og vil helt klart følge dig din blog og din instagram.
      Sofie recently posted…Sofakartoflen steger sig selv (og andre eventyr)My Profile

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge