Blognavne og de seriøse overvejelser – aka overtænkning i stor stil

Eftersom jeg har blogget on-and-off siden 2002, har jeg efterhånden navngivet mange en blog. Selvom éns blognavn jo egentlig er underordnet (det er jo trods alt indholdet, der betyder mest) er det alligevel en del af førstehåndsindtrykket, og noget man vil blive forbundet med fremover. Personligt ELSKER jeg puns, og jeg elsker blognavne med et twist. Jeg kan også godt lide de mere simple blognavne, hvor ejeren har holdt sig til sit eget navn — det gør det unægteligt nemmere at huske. Medmindre der er tre fornavne og tre efternavne. Nu har jeg personligt et utroligt almindeligt fornavn (Sofie) og et lidt specielt efternavn (Fehmerling), som altid skal forklares og staves, og som derudover konsekvent bliver udtalt forkert (Fer-me-ling) — og, ja, jeg tror jeg ville fortryde det mega meget og mega hurtigt.

Hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at man skal kunne vokse med navnet. Det var lidt svært for mig at vokse med mit første domænenavn, Sweet Toxic, som jeg valgte i den spæde alder af 14, hvor følelserne gik højt og jeg godt ville være nogens søde gift, eller noget. Jo jo, hvis blognavne er identiteter, så har jeg godt nok været hele spektret rundt.

Anyway, her er nogle af de navne jeg overvejede i denne omgang, som jeg iøvrigt har besluttet mig skal være den sidste. Nu er det her min blog, min permanente blog, og jeg skal elske den og pleje den og vande den og behandle den som var den Monets have.

Super Sofie

Jeg er så pinlig over, at det her navn overhovedet var oppe at vende. Faktisk gik jeg så langt som at overveje, at banneret kunne være supermand med mit hovede klistret på. Jep, lad os hoppe hurtigt videre.

Mrs. Always-Right

Når man lader sig inspirere af et pudebetræk, man fik af sin sted-svigermor, da man blev gift…

Filosofie

Kan lige forestille mig samtalen.

Dem: “Hvad hedder din blog?”
Mig: “Filosofie – altså, Filosofi-JE, Filosofi-ØH (det er her, jeg bliver i tvivl om, hvordan mit navn egentlig udtales). Filosofie, ligesom Filosofi og så et -e til sidst, fordi jeg hedder Sofie. Så det er Filosofi og Sofie blandet sammen.
Dem: (Forvirret) “Hvordan staver du det?”

Sankt Sofie

Dette er en oldie-but-goodie, forstået på den måde at dette navn aldrig var relevant ift. denne blog. Til gengæld var denne op at vende for ca. 5 år siden, da jeg sidst overvejede at starte en blog. Jeg spurgte min søster, hvad hun syntes om navnet, og samtalen var som følgende:

Min søster: “Er det ikke lidt det samme som at sige at du er en helgen?”
Mig: “Øhh… NEJ?”
Min søster: “Synes bare det lyder lidt arrogant.”
Mig: “Men det sjove er jo, at jeg bor i Sankt Hans Gade. Så det er sådan lidt… Sankt Sofie.”
Min søster: “Men der er der jo ikke nogen der ved.”
Mig: “…”

OKAY SÅ.

Til historien hører i øvrigt, at min søster på dette tidspunkt drev en populær dansk modeblog, og på trods af at jeg er hendes storesøster og derfor burde være hendes idol, pure nægtede hun at sætte min ydmyge lille blog på sin blogroll. Om jeg så havde ønsket mig en smule nepotisme i fødselsdagsgave, havde hun sagt nej – hun var en benhård 15-årig. Og jeg var en rimelig patetisk 21-årig.

Meow or Never

Apropos patetisk. Her blev jeg inspireret af en af mine yndlingsnatkjoler, og, altså, det er da ret sjovt, ikke? Specielt når man nu er en selvudnævnt kattedame. Eller også er det mega-kikset. Grænsen mellem sjov og kikset er sommetider usynlig for mig.

Kattedamen

Ærlig snak. Samtidig må jeg simpelthen få mig et liv udenom de katte. MEN DE ER BARE SÅ SØDE OG BLØDE.

Sofie Says

Dette navn var tæt på at blive endeligt, mest fordi det er nemt at sige og dejligt kort. Alligevel føltes det ikke helt rigtigt i maven.

Efter mange seriøse overvejelser og dybe snakke med Chuck (og selvfølgelig også mine katte, der stemte for den med “meow”), landede jeg på et navn, som faktisk er en gammel kending for mig. Jeg har nemlig haft en blog, der hed Strike a Prose før — dog med .net endelse og på engelsk. Men jeg synes det er et godt navn til en blog, der tilhører mig, og det er vel egentlig også det, man skal gå efter. Eller også skal man ikke tænke så fandens meget over det.

Er du også én, der overtænker alting? Hvilke tanker gjorde du dig, da du valgte dit blognavn?

Du vil måske også kunne lide

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge