Blognavne og de seriøse overvejelser – aka overtænkning i stor stil

Eftersom jeg har blogget on-and-off siden 2002, har jeg efterhånden navngivet mange en blog. Selvom éns blognavn jo egentlig er underordnet (det er jo trods alt indholdet, der betyder mest) er det alligevel en del af førstehåndsindtrykket, og noget man vil blive forbundet med fremover. Personligt ELSKER jeg puns, og jeg elsker blognavne med et twist. Jeg kan også godt lide de mere simple blognavne, hvor ejeren har holdt sig til sit eget navn — det gør det unægteligt nemmere at huske. Medmindre der er tre fornavne og tre efternavne. Nu har jeg personligt et utroligt almindeligt fornavn (Sofie) og et lidt specielt efternavn (Fehmerling), som altid skal forklares og staves, og som derudover konsekvent bliver udtalt forkert (Fer-me-ling) — og, ja, jeg tror jeg ville fortryde det mega meget og mega hurtigt.

Hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at man skal kunne vokse med navnet. Det var lidt svært for mig at vokse med mit første domænenavn, Sweet Toxic, som jeg valgte i den spæde alder af 14, hvor følelserne gik højt og jeg godt ville være nogens søde gift, eller noget. Jo jo, hvis blognavne er identiteter, så har jeg godt nok været hele spektret rundt.

Anyway, her er nogle af de navne jeg overvejede i denne omgang, som jeg iøvrigt har besluttet mig skal være den sidste. Nu er det her min blog, min permanente blog, og jeg skal elske den og pleje den og vande den og behandle den som var den Monets have.

Læs mere